faldt paa Isen. Det hele skede saa hurtigt, at man ej fik Hug paa ham, og uden at han standsede i sit Løb førend han kom til Enden af Iisfladen, hvor Kaare og de øvrige mødte ham. „Nu er Raden til eder“, sagde Skarphedin, og de fældte Rapp tilligemed endnu een af Fienderne. Skarphedin greb to af dem, men skjenkede dem og de øvrige Livet. Dette Drab vilde naturligviis strax have ledet til en langvarig og blodig Fejde, hvis ikke Ketil, Thraains Broder og Njaalssønnernes Svoger, havde faaet et Forlig istand. Njaal betalte Boder, Forliget blev besvoret, og Sikkerhed tilsagt paa begge Sider. Og for endnu mere at befæste den gode Forstaaelse mellem begge Partier, tog Njaal Thraains unge Søn Høskuld til Opfostring, og behandlede ham med samme Kjærlighed som en Søn, ligesom ogsaa Njaals egne Sønner toge sig ivrigt af ham og viste ham den største Venlighed Saaledes henstode Sagerne en Tidlang, og den blodige Familiesejde troedes ganske bilagt[1].
Imidlertid blev Christendommen indført. Thorgeir Ljosvetningagode døde (1001), og esterfulgtes som Lovsigemand af Grim Svertingssøn paa Mosfell, Egil Skallagrimssøns eller rettere hans afdøde Broder Thorolfs Svigersøn[2]. Men Grim havde kun paa to Thing beklædt hiin Værdighed, da han blev saa hæs, at han maatte frasige sig den[3]; med Thingets Tilladelse overdrog han den til sin Systersøn Skafte Thoroddssøn fra Ølvus, der med stor Anseelse beklædte den i 27 Aar (1003–1030), og vistnok er at betragte som Øens berømteste og dygtigste Lovsigemand[4]. Det var ham, hvem den Opgave paalaa, at gjennemføre Christendommens Aand i Lovgivning, Skikke og Sæder, og da der just paa denne Tid herskede større Voldsomhed og Tilbøjelighed til Selvraadighed, end forhen, blev ogsaa denne Opgave saa meget vanskeligere. Men han udførte den, som det synes, med langt større Kraft og Duelighed, end man under de Omstændigheder skulde have ventet. I hans Dage, siger derfor ogsaa Are, bleve mange Høvdinger og mægtige Mænd lovfældte eller landflygtige formedelst Drab og Slagsmaal ved hans kraftige Forfølgelse og Iver for at overholde Orden i Landet[5]. Og flere vigtige Indretninger og Retsforandringer skrive sig fra hans Embedstid.
De vigtigste af disse Indretninger skede efter Forslag fra Njaal, og, som det efter Fortællingen skulde synes, nærmest for at hjelpe Høskuld Thraainssøn til Magt og Anseelse. Han var nu voxet op til at blive en smuk og haabefuld Yngling, og Njaal vilde gjerne skaffe ham et godt Gif-
