dræbte Tryggve med hans Følge[1]. Tryggve skal siden være bleven højlagt paa en Ø der i Nærheden, som nu kaldes Tryggveø, og hvor man endnu paaviser hans Gravsted under Navn af Tryggverør. Dette Gravsted har dog ved senere Tiders Undersøgelser viist sig at være en Begravelse fra den keltiske Tidsalder[2]. Imidlertid er det ikke usandsynligt, at en ældre Begravelse i Hast har været benyttet til Nedlæggelsen af hans Lig. I tidligere Dage skal der have staaet Bautastene derover, baade ved Hovedet og Fødderne[3].
Paa samme Tid maatte Gudrød Bjørnssøn bukke under for Harald Graafeld. Denne, som alle troede var dragen til Havs, sejlede kun langt udenfor Landet langsmed Kysten, indtil han kom til Viken, hvor han ved Nattetid landede ved Tunsberg og hørte at Gudrød ikke var langt derfra paa et Gjestebud. Han ilede strax derhen med sine Mænd og omringede Huset. Gudrød og hans Mænd gik ud, men faldt efter en kort Kamp, hvorefter Harald strax drog til sin Broder Gudrød, og forenede sig med ham. Det var saaledes tydeligt for Enhver, at deres Uenighed kun havde været forstilt. De underlagde sig nu i Forening hele Viken[4].
Dette er den sædvanlige Beretning om Tryggves og Gudrøds Drab. Den er ogsaa den sandsynligste, og stemmer bedst med alt det øvrige. Imidlertid bar der dog ogsaa været en ganske forskjellig Beretning om Maaden, hvorpaa Tryggve kom af Dage. Ifølge denne skal Tryggve have ført et saa strengt Herredømme over Ranrike, at dets Beboere ej længer kunde taale det, men svigagtigt lokkede ham til et Thing, hvor der skulde raadslaaes om Rigets almindelige Bedste, og hvor han blev dræbt af tre Hirdmænd, ved Navn Saxe, Skorre og Svein, hvilke de øvrige havde bestukket dertil. Hvorfra denne Beretning hidrører, vides ikke. Uagtet den findes i to forskjellige Oldskrifter[5], grunder den sig dog aabenbart paa een og samme Kilde,
- ↑ Dette er Beretningen hos Snorre, Harald Graafelds Saga, Cap. 9 og i den yngre Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 36. I Hovedomstændighederne stemmer den med Odd Munks, kun at den er langt sandsynligere.
- ↑ Holmbergs Bohuslen 3die B. S. 11.
- ↑ Odd Munks Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 2. Tryggverør nævnes Udtrykkeligt baade hos Snorre, i den yngre Olaf Tryggvessøns Saga, og hos Odd, men denne sidste tilligemed Ágrip henfører det urigtigt til selve Sotenes, medens de øvrige ikke nærmere bestemme Tryggverørs Beliggenhed. At det laa paa en Ø, siges udtrykkeligt i Historia Norvegiæ fol. 8 b.
- ↑ Snorre, Harald Graafelds Saga, Cap. 10. Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 37. Olaf den helliges Saga, Cap. 11.
- ↑ Nemlig Historia Norvegiæ og Ágrip. Den første (fol. 8 b) fortæller det fuldstændigt, det andet (Cap. 13) kun korteligt, uden at nævne Navne. Begge meddele dog ogsaa den sædvanlige Beretning, idet Historia Norvegiæ lader det være uafgjort, hvilken af dem der er den rigtige, men Ágrip derimod udtrykkeligt tilføjer om den sædvanlige, at „saaledes tro de fleste“.
