Norge, hvor han nu blev venskabeligt modtagen af Erik Jarl, der indbød ham til at blive hos sig. Gunnlaug takkede for Indbydelsen, men sagde at han først og fremst maatte besøge sin Fæstemø paa Island. Han hørte heldigviis, at Hallfred Vandrædaskald laa sejlfærdig ved Agdenes, skyndte sig ud til ham, og blev i Følge med ham. Undervejs talte de om et Rygte, der allerede var kommet til Norge, nemlig at Rafn skulde have friet til Helga. Dette Rygte medførte fuldkommen Sandhed. Da Rafn Sommeren efter sin Hjemkomst traf sin Fætter Skafte Lovsigemand paa Althinget, sagde han at det var hans Hensigt at bejle til Helga, og bad ham om hans mægtige Bistand i dette Anliggende. Skafte lovede at staa ham bi, og de gik nu begge tilsammen hen til Thorstein Egilssøns Bod, hvor Skafte strax fremsatte Rafns Ærende. Thorstein svarede, at Helga var bortlovet til Gunnlaug. Skafte spurgte om ikke de tre Vintre nu vare forløbne.“ „Vistnok“, svarede Thorstein, „men ikke Sommeren“. „Men om nu Gunnlaug ikke heller kommer da“, sagde Skafte. „Derom kunne vi nærmere tale næste Sommer, naar vi atter samles her“, sagde Thorstein, og dermed skiltes de ad. Gunnlaug udeblev fremdeles, og den følgende Sommer fornyede Skafte og Rafn deres Begjæring. Thorstein, som nødig vilde fornærme nogen af Parterne, henstillede til Gunnlaugs Fader Illuge, om det Gunnlaug givne Løfte endnu kunde ansees bindende. Illuge maatte erkjende, at dette ej længer kunde siges at være Tilfældet, og at han ikke havde noget mere at sige i den Sag. Thorstein maatte derfor give det Løfte, at hvis Gunnlaug heller ikke kom hjem den Sommer, skulde Helgas og Rafns Bryllup staa paa Borg ved Vinternats-Tid, men kom imidlertid Gunnlaug, skulde alt blive ved det gamle. Helga, som var meget ilde tilfreds med denne Aftale, ventede Gunnlaug med Længsel, men Sommeren gik, og han kom ikke. Han og Hallfred landede nemlig ikke førend 14 Dage før Vinterdag langt borte paa Nordlandet, ved Melrakkesletten, og uheldigvis hendte det sig, at han ved at brydes med en der i Nærheden boende Mand, som for Moro Skyld udfordrede de nys ankomne til at prøve Styrke med ham, kom til at forvride sin Fod, saa at den hovnede og hindrede ham fra at rejse saa hurtigt, han ellers havde kunnet. Han og Hallfred kom ikke til Gilsbakke førend samme Aften, Brylluppet skulde begynde paa Borg. Gunnlaug vilde strax ride derned, men hans Fader og alle de Tilstedeværende erklærede dette for
Saga melder, at Gunnlaug da var 18 Aar gammel, og (Cap. 5) at Christendommens Indførelse paa Island (1000) indtraf mellem Gunnlaugs 12te og 18de Aar. Gunnlaug maa saaledes være fød 987 eller 986. Det heder vistnok ogsaa i Cap. 5, allerede førend Christendommens Indførelse omtales, at Skafte da var Lovsigemand; men dette findes egentlig kun i en foreløbig Udsigt over Slægtskabsforholdene, og er nærmest at henføre til den Tid, i hvilken Sagaens Hovedbegivenheder foregik, nemlig fra 1005 til 1012.
