graa, Gisle Surssøns Banemand. Hun lod l-tigge en Kirke paa Helgafell, og skal i sin fremrykkede Alder, efter hendes Mands Død, have slaaet sig fra Verden og levet som Nonne eller Eneboerske. Hendes og Thorkells Søn Gelle, en anseet Høvding, var igjen Farfader til den berømte Prest Are Thorgilssøn, kaldet den frode, der tilligemed sin samtidige, Sæmund frode i Odda, kunne ansees som de egentlige Grundlæggere af Norrøna-Literaturen[1].
En anden merkelig og langt blodigere Række af Drab, der næsten kan ansees som en formelig Krig mellem tvende Hereder, udspandt sig i Anledning af den tidligere omtalte Høvding Viga-Styrs, Snorre Godes Svigerfaders, Drab. Stor var for overmodig til at ville betale Bøder for noget af sine Drab, og gjorde sig endog til af at have dræbt 33 Mænd uden at bøde for dem. Da han siden for en ringe Sag havde dræbt endnu en Mand, til hvem han havde fattet Nag, vægrede han sig som sædvanligt ved at betale Boder, ja tilbød endog spotviis den Dræbtes Søn Gest et graat og hæsligt Lam i Erstatning. Gest, en rask ung Mand, skjønt liden af Væxt, sagde intet, men passede strax efter sit Snit til at overfalde Stor og give ham hans Banesaar, med de Ord: „der har du Lønnen for det graa Lam“. Gest, der nu kunde vente sig Forfølgelse af Styrs Søn, hans Broder Ver-
- ↑ Laxdøla Saga, Cap. 50–78. Ved Tidsregningen her frembyde sig atter store Vanskeligheder. Laxdøla Saga, Cap. 46–50, lader Kjartans Drab ske om Paasken, anden Vaar efter hans Ankomst, altsaa 1002, lader Forliget finde Sted Sommeren efter, og lægger tillige Usvifer i Munden, at Audun Festargarm, der havde ladet sig forlyde med at Kjartans Drabsmænd heller ikke vilde finde Fred i Norge, endnu samme Sommer vilde komme i Troldhaand, hvilket og, tilføjes det, gik i Opfyldelse, da Audun samme Sommer forliste og druknede ved Færøerne. Dette Sammentræf synes at maatte have sin Rigtighed. Men da nu Gunnlaugs Saga (Cap. 5, 6) netop fortæller at denne ved sin første Udfart (1005) sejlede med Audun, kan Auduns Død ej sættes tidligere end 1006, i hvilket Aar altsaa ogsaa Kjartan skulde være dræbt. Nu er det vistnok ikke saa nødvendigt at hiint Forlig just fandt Sted samme Aar, Kjartan dræbtes. Men da derhos Landn. til. Is) ikke som Laxdøla Saga tillægger Kjartan kun een Søn, Aasgeir, fød Vinteren før hans Drab, men derimod to, maa man dog nødvendigviis sætte hans Drab senere end Laxdøla, altsaa allertidligst 1003 eller 1004. Tre Aar efter Kjartans Drab døde Olaf (Laxdøla Cap. 52); Aaret efter (Cap. 53–55) blev Bolle dræbt, og endnu et Aar derefter (Cap, 56) flyttede Gudrun til Helgafell. Eyrbyggja Saga (Cap. 56) siger at Snorre boede paa Helgafell 8 Vintre efter Christendommens Indførelse; var altsaa den første Vinter 1000–1001, bliver den 8de 1007–1008. Dette gives for Bolles Drab Aaret 1007, for Olafs –Død 1006, og for Kjartans 1003. Bolle skal være bleven hevnet, da hans strax efter hans Død fødde Søn var 12 Aar gammel, altsaa 1019, hvilket dog strider mod meget andet af hvad Sagaen selv anfører. Man maa i det hele taget erkjende, at Tidsregningen i den senere Deel af Laxdøla Saga er saa forvirret, at det neppe er muligt at bringe Rede i den.
