Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/484

Denne siden er korrekturlest
458
Erik Jarl.


vel som at fælde større Træer af Skoven, for at faa Ladning til Skibet. Da de vare færdige om Vaaren, og skulde sejle bort, gav Leif det nye Land Navn: han kaldte det Viinland. Rejsen til Grønland gik heldigt. Paa Vejen bjergede Leif Besætningen af et forulykket Skib, der, 15 i Tallet, havde frelst sig paa et Skjær, og bragte dem heldigt til Grønland[1].

Leifs Fortællinger om Viinland og Synet af de Sager, han derfra havde medbragt, vakte en stor Lyst hos hans Frænder og Venner til at følge hans Exempel. Hans Broder Thorstein drog afsted, men forfejlede Kursen, og omtumledes længe; de kom under Irland, siden under Island, og vendte ved Vinterens Begyndelse tilbage i en daarlig Forfatning. Samme Vinter egtede Thorstein Gudrid, en Datter af Islændingen Thorbjørn, der formedelst Pengemangel var flyttet over til Grønland. Thorbjørns Fader Vivil havde været Aud Ketilsdatters Frigivne og faaet Land af hende. Men strax efter døde Thorstein af en smitsom Sygdom, der ogsaa skal have lagt Erik den røde i Graven. Gudrid egtede imidlertid Islændingen Thorfinn, med Tilnavn Karlsevne, en dygtig Farmand, Sønnesøns Søn af den mægtige Landnamsmand Thord paa Hør-de, der stammede fra Ragnar Lodbrok[2]. Ved at høre saa meget fortælle om Viinland og dets Herligheder besluttede Karlsevne at stifte en Koloni der, og drog derhen, ledsaget af Erik rødes Søn Thorvald, Eriks Datter Freydis med hendes Mand Thorvard, Snorre Thorbrandssøn fra Alftafjord og flere andre, saa vel Mænd som Kvinder, i alt 160 Mand; de medbragte ligeledes Kvæg og andre Fornødenheder. De sejlede først til Vesterbygden og det saakaldte Bjarnø, derfra lige i Syd, forbi Helleland og Markland, indtil de kom til et Nes, som de efter en Skibskjøl, de fandt der, kaldte Kjalarnes (Cape Cod); de droge søndenom dettes Kyst, som de kaldte Furdustrande eller de forunderlige Strande, gjennem en Fjord mellem Fastlandet og en Ø, som de kaldte Strømø (Marthas Vineyard), og ind i den af dem saakaldte Strømsfjord (Buzzards Bay) hvor de indtil videre udskibede deres Ladninger, og begyndte at undersøge Landet. Siden sejlede de længer ind, til det Sted, hvor Leif havde oprejst sine Boder, og oprejste selv nye Hytter længer inde paa et Sted, de kaldte Hop[3]. Der, heder det, fandt de selvsaaede Hvedeagre, Viinranker paa alle Højder, og Fisk i enhver Bæk, saa vel som en Mængde Dyr i Skovene. En Dag fik de se en Mængde Skindbaade komme roende, og at Stænger bleve svungne paa dem med en underlig Lyd, li-

  1. Bjarne Herjulfsføns Thaatt, Cap. 1, 2.
  2. Om Høvde-Thord, se 1ste B. S. 532.
  3. Dette Hop maa have været i Nærheden af Providence i Rhode Island; se herom, saa vel som angaaende de øvrige af Leif og Karlsevne opdagede Steder Antiquirates Americanæ samt tillige „Annaler for Nordisk Oldkyndighed“, 1840–41, S. 1–37.