Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/487

Denne siden er korrekturlest
461
Opdagelsesrejser til Amerika.


Efter Karlsevnes Tilbagerejse foretoges endnu en Rejse til Viinland. Samme Sommer, han kom tilbage til Grønland, ankom nemlig et Skib fra Norge, der ejedes af to Islændinger, Helge og Finnboge. De overvintrede der, og den djerve Freydis Eriksdatter foreslog dem at gjøre en Rejse med hende til Viinland, saaledes at hun deeltog i Udrustningen mod at faa Halvdelen af Udbyttet. De gik ind paa Forslaget, og det bestemtes, at de skulde have med sig 30 vaabenføre Mænd, hun lige saa mange. Hun bad sin Broder Leif om at forære hende sine Huse i Viinland: men han svarede at han kun vilde laane hende dem. Ved Udfarten medtog hun lumskeligen fem Mand flere end der var aftalt, og uden at Brødrene merkede det, førend man kom

    –12). Foruden disse Afvigelser ere der ogsaa mange i Enkelthederne. Til den sidste Fremstilling slutter sig aabenbart Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 231, hvor den siger at Leif opdagede Viinland paa Farten fra Norge 1000, og ligeledes bjergede de Skibbrudne. Ligeledes slutter Landn. sig dertil, ved at nævne Thorbjørn Vivelssøn som Gudrids Fader. Sammenligner man nu nærmere disse begge Beretninger, saa sees det, at hvad der fortælles om Bjarne i Erik rødes Saga, egentlig er det samme, som fortælles om Leif i Thorfinn Karlsevnes, nemlig at han fandt Viinland paa Vejen til Grønland; og ligeledes, at hvad der fortælles om Leif i hiin, nemlig at han overtalte sin Fader til at være med, o. s. v., er det samme, som denne fortæller om Thorstein. Her have altsaa aabenbart Forvexlinger fundet Sted; ligesom og de Hentydninger, der senere hen i Karlsevnes Saga findes om Fiendskab mellem hans Folk (blandt hvilke Freydis), synes at være en Forvexling med Beretn. om Helges og Finnboges Rejse. Da nu dog Bjarne maa være en historisk Person, og hvad der fortælles om ham, bærer ganske Præg af Sandhed, medens tillige saa mange Oldskrifter ere enige i at nævne Leif som Viinlands Opdager, hvorfor han og kaldtes „den heppne“ d. e. lykkelige, synes Erik den rødes Saga i dette Punkt at have Fortrinnet, hvorfor vi og have fulgt den, for saa vidt Leif selv betræffer; men for øvrigt synes Karlsevnes Saga formedelst dens Omstændelighed og Overeensstemmelse med de øvrige Sagaer at burde følges, skjønt den rigtignok paa den anden Side indeholder flere AHventyrligheder. Nogle have i den Omstændighed, at Herjulf omtales som en af de Nybyggere, der fulgte med Erik, (se Landn. II. 14) fundet en Grund til at lade Bjarne opdage Viinland allerede før Olaf Tryggvessøns Tid, eller ved 986, men da det ej er sandsynligt, at Leif skulde bie 14 Aar inden han forsøgte paa at finde Landet, er det tydeligt nok, at Herjulfs og Bjarnes Rejser ere at henføre til en langt senere Tid, nemlig da Erik Jarl herskede efter Kong Olafs Død. Hvor Landn. strax ovf. omtaler Herjulf særskilt, tales der intet om at han kom til Grønland samtidig med Erik. Ellers maatte Erik, der døde faa Aar efter Leifs Tog, hvilket igjen skede strax efter Bjarnes, være død allerede før 990. Sandsynligviis er derfor Herjulf kommen til Grønland 999;Bjarne har fundet Viinland 1000; Leif har undersøgt det 1001; Thorstein har foretaget sin Rejse 1002; hans Død falder da 1003, Karlsevnes Ankomst og Giftermaal, samt Eriks Død, samme Aar; Karlsevne opholder sig i Viin- land fra 1003–1007; Helge og Finnboge gjøre deres Tog 1008. Thorfinns Saga indeholder for øvrigt, som oven meldt, en Deel Overnaturligheder, der maa skyldes senere Tilsætninger. Det bedste Haandskrift, som deraf kjendes, er dog, som man af Haanden ser, tildeels skrevet af den paalidelige Hauk Erlendssøn, hvilket i høj Grad taler for Troværdigheden af dens Beretninger i det hele taget.