værende saakaldte Nedre Thelemarken), hvorfor han sidenefter kaldtes Harald grønske. Hans Fosterfader var Lendermanden Roe den hvide, hvis Søn Rane vidfarle (den vidtberejste) var omtrent jevnaldrende med Harald og hans Fostbroder og fortrolige Ven Efter Gudrøds Drab flygtede Harald med Roe og nogle faa andre Mænd til sine Frænder paa Oplandene, hos hvilke han opholdt lig et Par Aar. Men da Erikssønnernes Efterstræbelser ogsaa gjorde ham dette Tilhold farligt, drog han til Svithjod, og sluttede sig her til en mægtig Mand ved Navn Toste, der af sine hyppige Krigstog fik Navnet Skaguls-Toste[1]. Han drog om Somrene i Viking med ham, og opholdt sig hos ham i flere Aar[2].
Det er tydeligt at se, at Gunnhilds Sønner efter Tryggves og Gudrøds Drab ej alene underkastede sig hele Viken, men ogsaa udstrakte deres Indflydelse og Herredømme til Oplandene, siden hverken Aastrid eller Harald grønske kunde finde noget sikkert Tilhold der. Snart kom ogsaa Raden til Haakon Jarl, der i det mindste for det første ej kunde holde sig imod dem, men var nødt til at forlade sit Fædrenerige. Beretningerne derom ere dog forskjellige. Den almindelige Beretning eller den, der findes hos Snorre og i Kongesagaerne, lyder saaledes: Gunnhilds Sønner opbøde en betydelig Hær saavel fra Viken, som fra de øvrige Fylker langs Kysten, og droge med den nordefter mod Haakon, der ogsaa paa sin Side samlede Folk og Skibe, og forekom sine Angribere ved at drage ud til Møre og herje her, førend de endnu vare komne nordenom Stad. Det var imidlertid ikke hans Hensigt at binde an med deres Overmagt. Han lod holde Øje med dem, hvor de droge hen, lod de Bønder fra Throndhjem, der havde fulgt ham, vende tilbage, og drog med sine egne Skibe herjende forbi Raumsdal og Søndmøre, indtil han erfarede at Gunnhilds Sønner vare komne til Nordfjord og just skulde sejle nord forbi Stad. Da styrede han til Havs, og holdt sig saa langt ude, at man ikke kunde se hans Sejl fra Land. Paa denne Maade sejlede han syd og østefter langs Kysten, først til Danmark, og sidenefter til Østerveg, hvor han tilbragte Sommeren med at herje. Gunnhilds Sønner satte sig uhindret i Besiddelse af Throndhjem, hvor de opholdt sig meget
- ↑ Efter Valkyrjen Skagul.
- ↑ Snorre, Harald Graafelds Saga, Cap. 11. Olaf den helliges Saga, Cap. 11. Ifølge Beregningen her skal Harald have været 2 Aar paa Oplandene og 5 i Sverige indtil Harald Graafelds Død. Men denne Beregning støtter sig paa den forhen omtalte, der skyldes Are, ifølge hvilken Harald Graafelds Død indtraf 15 Aar efter Haakon den godes; den kan altsaa her ej komme i Større Betragtning end hiin.