Svein Jarl synes i denne Tid stundom ogsaa at have opholdt sig i Viken, hvor han sandsynligviis enten bestyrede de Forleninger, Erik havde haft, eller paa Danekongens Vegne havde Overopsigt med dennes Besiddeldelser. Der fortælles saaledes om den ved sin Styrke og Tapperhed berømte Islænding Grette Aasmundssøn[1], at han, efter at have begaaet et Nødværgesdrab paa en af Jarlens Mænd, medens denne opholdt sig paa Steinker, stevnedes for at handle om Forlig til at møde i Tunsberg, hvor den dræbtes Broder boede, og hvor Jarlen selv agtede at opholde sig saalænge Sejladsen var livligst. Der maatte vel ogsaa nogen i Knuts Sted, medens denne var beskjeftiget i England, føre et Tilsyn med hans Besiddelser i Norge, og ingen var nærmere dertil end Svein Jarl, det være sig nu i sit eget, eller i Knuts Systersøn Haakon Jarls Navn. Det viser sig for Resten af den hele Beretning om Sveins og Grettes Sammenstød, at Sveins Autoritet stod paa temmelig svage Fødder. Grette, der under sit Besøg i Norge egentlig var Gjest hos en Høvding ved Navn Thorfinn Kaarssøn paa Harhamar[2] i Søndmøre, havde her indlagt sig stor Fortjeneste og Hæder ved at dræbe to Berserker fra Haalogaland, der engang i Thorfinns Fraværelse kom til Gaarden og vilde tiltvinge sig Friheder, hvortil de vare uberettigede, især, som de sagde, for at lade Thorfinn undgjelde, at han havde været en af de virksomste til at faa den Bestemmelse bragt istand, ifølge hvilken Holmgang afskaffedes og alle Ransmænd og Berserker erklæredes fredløse[3]. Siden foretog Grette en Rejse til Vaagen i Lofoten, medens Fiske-Stevnen stod paa, og opholdt sig paa Tilbagevejen en Stund hos en Bonde i Salten, hvor Bjørn, en Frænde af Bonden, Dag efter Dag drillede og fornærmede ham paa det groveligste. Grette fandt sig taalmodigt deri for Huusbondens Skyld, men da han sidenefter paa sin Rejse sydefter traf Bjørn ved Throndhjemsfjorden, kunde han ej afholde sig fra at udæske ham til at afgjøre deres Mellemværende ved Vaaben. Bjørn faldt, som venteligt var, og hans Broder Hjarande, der opholdt sig hos Jarlen inde paa Steinker og stod i høj Gunst hos ham, fik hans Løfte om Bistand til at opnaa Fyldestgjørelse for Drabet. Hjarande fordrede Liv for Liv, og der udkrævedes al den Indflydelse, Thorfinn besad hos Jarlen, til at faa denne saa vidt formildet, at han erklærede Bøder tilstrækkelige. Dertil bidrog meget, at Thorfinn forestillede ham, hvor stor Fortjeneste Grette havde indlagt sig af det almindelige Bedste ved at rense Landet for hine berygtede Berserker.
