lerede tidligt bidraget til at opfylde hans Historie med Legender eller legende-artede Fortællinger, for flere af hvilke der vel kan ligge noget sandt til Grund, men hvoraf de fleste dog vistnok alene ere udsprungne af en from og taknemmelig Efterslægts Trang til at fortælle saa meget, og saa mange un-
Forbindelse med den øvrige Tidsregning for den første Trediedeel af det 11te Aarhundrede, der i vore Oldskrifter er saa forvirret, ville vi her under Eet gjennemgaa og ved Sammenhold med andre, over al Tvivl hævede, Data søge at berigtige, hvad hine Skrifter derom anføre. – Hvad der maa ansees for aldeles vist, er, at der fra hans første Anerkjendelse som Konge paa Oplandene om Høsten efter hans Ankomst og til hans Død, hengik 15 Vintre. Dette bevidnes udtrykkeligt af den samtidige og paalidelige Sighvat Skald (se Olaf den helliges Saga, Cap. 232, Snorre, Cap. 260). Om disse 15 Aar var man og i det Hele taget enig, se den legendariske Olaf d. hell. Saga, Cap. 101, Thjodrek Cap. 20, Ágrip Cap. 27. Derimod er man ej ganske paa det Rene med, hvorfra disse 15 Vintre skulle regnes. Olaf den helliges Saga og Snorre regne fra og med Vinteren efter at Svein Jarl forlod Landet; den første Vinter, han tilbragte paa Oplandene, regnes ej med og bliver altsaa den lide. Ágrip og den legendariske Saga sige at Olaf i det Hele taget bar Kongenavn i Norge 15 Vintre; hvilket Udtryk synes at tilkjendegive Tiden fra den allerførste Gang, han anerkjendtes. Dette siger egentlig ogsaa Fagrskinna, Cap. 108, ved at lade Olaf forlade Norge 13 Vintre efter Nesje: slaget og opholde sig næste Vinter i Gardarike, og Sommeren derefter falde; thi da Olaf forlod Norge i Løbet af Vinteren, bliver altsaa denne selv den 13de, den følgende den 14de og Vinteren før Nesjeslaget den 15de. Thjodrek (Cap. 20) har dette end tydeligere; han siger at Olaf var Konge i 15 Aar, af hvilke han kun i 13 besad Riget, da han i det første stred med Svein Jarl, i det sidste foruroligedes af Kong Knut og af Opstand. Fremdeles siger Harald Sigurdssøns paalidelige Hirdskald Thjodolf (Olaf den helliges Saga, Cap. 20) at Harald i Slaget ved Stiklestad var 15 Vintre gammel, hvilket alene kan forstaaes saaledes, at der mellem hans Fødsel og dette Slag var hengaaet 15 Vintre; da det nu i Olaf den helliges Saga, Cap. 49, heder, at Harald ved Olafs første Vinterophold hos Sigurd Syr laa i Vugge, maa denne Vinter være den 1ste og Vintren før Stiklestadslaget den sidste af de 15 Aar. Sighvats oven omtalte Vers gjør aabenbart Udslaget, thi han siger at Olaf herskede hit efra, altsaa paa Oplandene, i fulde 15 Aar inden han faldt. Naar derfor Olaf der helliges Saga og Snorre paa ovenanførte Sted, og ligeledes Olaf den helliges Saga, Cap. 171, lade Olaf leve 15 Vintre efter Svein Jarls Bortrejse, da maa dette, skjønt de støtte sig til Are frodes Beregning, være urigtigt. Som aldeles vist antages altsaa at 15 Vintre hengik mellem Olafs Hjemkomst til Norge, og hans Død.
Aaret før Olafs Død angives forskjelligt. Are Frode nævner 30 Aar efter Olaf Tryggvessøns Fald, hvilket han selv henfører til 1000; han siger derhos, at Skafte Lovsigemand døde samme Aar, som Olaf Haraldssøn, efter at have haft Embedet 27 Somre, altsaa fra og med Sommeren 1004 til og med Sommeren 10303 74 Somre før hans Tiltrædelse sætter han Rafn Høngssøns Tiltrædelse, og denne igjen efter at 60 Vintre vare forløbne fra Kong Eadmund den helliges Død (870), hvilket alt fuldkommen passer indbyrdes. Thjodrek, Cap. 19, Ágrip, Cap. 27, og den legendariske Olaf d. hell. S., Cap. 101 sætte Olafs Død til 1029, Legenderne om St. Olaf (Langebek Scr. rer. Dan. II. 543) til 1028, Homili om St. Olaf i Cod. Arn. 619 qv. S. 110 (Munch
