Erik Sejrsæl – var, som vi have seet, bleven indebrændt af Sigrid Storraade omtrent paa den samme Tid, som Haakon Jarl blev dræbt. Olaf blev fød samme Sommer i sin Morfaders Huus, hvor Aasta havde begivet
1010, disse Slag ere vistnok ogsaa forvexlede, da man vidste, at Erik, Thorkell og Knut engang kæmpede i Fællesskab: dette giver ligeledes et Tab af 6 Aar. Man havde et under Londons lange Belejring 1016 af de saakaldte liðsmenn, rimeligviis Thorkells Mænd, digtet Kvad om de ved den Lejlighed forefaldne Bedrifter, hvori baade Thorkells, Knuts og Ulfkells Navne forekomme; dette er senere urigtigt henført til Olaf, se den leg. Olafs Saga, Cap. 11, Fornm. S. V. 227, jvfr. Knytl. Saga, Cap. 14, hvor liðsmenn udtrykkelig nævnes som Ophavsmændene Man har endog mistydet Udtrykket „hinn er gætir grjótvarrar fyrir norðan Stað“ (den som gjæter Steen-Randen nordenfor Stad) som om det gik paa Olaf, og deraf lavet en Historie om en Steinvar nordenfor Stad, som Kongen skal have elsket (Fornm. S. V. 226): lige faa vel kan det henføres til Erik Jarl som til Olaf, og forklares allersimplest ved „en Steenskandse nordenfor Staden“. Der er saaledes en Mængde samvirkende Aarsager til denne Forvirring, og der dannede sig tvende Klasser af urigtige Beretninger, den ene, der lod Olaf hjælpe Ædhelred, uden videre at forene sig med Knut; dette er den sædvanlige, og den henfører derfor hans Død til 1008 eller 9, samt Knuts Ankomst til 1012; den anden, der lader Olaf forene sig med Knut; den bringer derfor Knut til England 1009 og lader følgelig Sven dø 1005 eller 6. Flatøbogen sammenblander begge og bliver derved dobbelt urimelig. Det er klart, at naar man paa denne Maade tabte 6 Aar, (1008–1014), hvilke man dog ved hine Kunster, (nemlig især ved at antage Knuts Hjemme-Ophold til 3 Aar) fik reduceret til 3, maatte man komme i stor Forlegenhed med at faa Aarene til at strække til. Olaf skulde være Konge 15 Aar, her vandt man et Aar ved at regne de 15 efter Nesjeslaget; men endda kunde man ej faa Erik Jarl, hvad der virkelig var Tilfældet, til at forlade Norge 1015: man havde tabt 3 Aar og maatte følgelig lade ham drage afsted 1012. Tilsidst fik man ud, at hans Broder Svein og hans Søn Haakon herskede i 2 Aar efter hans Bortrejse og indtil Olaf kom (1013–1014). Denne Tidsregning, der ogsaa findes i Æredigtet til Jon Loftssøn (Fornm. Sögur. X. S. 425, 426) gaar igjennem flere andre Sagaer, navnlig Grettes Saga. I Virkeligheden var Svein kun een Vinter i Norge efter Eriks Bortrejse. At Knytls. gjør Knut til kun 10 Aar gammel ved Faderens Død er saa meget urimeligere, som den selv rigtigt udgiver ham for en Søn af Gunnhild, med hvem Sven Tjugeskegg var gift førend han egtede Sigrid 998. Det er ovenfor (S. 127) vist, at Knuts Fødsel neppe lader sig henføre til noget andet Aar end 987 eller 988, og at han saaledes ved Faderens Død var 26 eller 27 Aar gammel.
Den sædvanlige Angivelse om Olafs Alder, at han ved sin Død (1030) var 35 Aar gammel, og følgelig fød 995, synes rigtig. At han, da han drog i Viking, var 12 Aar gammel, stemmer baade med, hvad vi erfare om andre højbyrdige Ynglingers tidlige Krigstog, og er tillige en af de øvrige Kombinationer uafhængig Angivelse, som Sagaskriverne derfor maa have fundet i ældre Kilder. Da vi heller ikke idet Hele taget kunne betvivle Rigtigheden af hvad der opgives om hans første Vikingetog, der vel har medtaget i det mindste eet, maaske to Aar, førend han kom til England med Thorkell 1009, saa faa vi virkelig heraf ud, at han maa være fød omkring 995. Dette Aar bliver altsaa sikkert, saa vel som at han opholdt sig i England med Thorkell i nogle Aar, lige til 1013, at han derpaa herjede paa Frankrigs Kyster, og opholdt
