længe, og toge Skat og andre Udredsler af Bønderne. Længer ud paa Sommeren vendte Harald, Erling og Ragnfred tilbage med det opbudte Ledingsfolk til de sydligere Egne, medens Gudrød og Sigurd Sleva bleve tilbage. Men om Høsten sejlede Haakon fra Østervegen ind til Helsingeland, satte sine Skibe paa Land her, og drog til Lands gjennem Jemteland over Fjeldet ned i Throndhjem, hvor strax mange Folk flokkede sig om ham og hvor han skaffede sig Skibe, saa at Gunnhilds Sønner ikke vovede at oppebie ham, men skyndte sig ud ad Fjorden til Møre, medens Haakon opslog sin Bolig paa Lade, og sad der om Vintren under idelige Fejder med Gunnhilds Sønner. Paa den Maade, heder det, skal han have tilbragt flere Aar, idet han om Somrene herjede i Austerveg og om Vintrene opholdt sig i Throndhjem, hvor han dog ogsaa skal have tilbragt enkelte Somre, og Gunnhilds Sønner skulle da ikke have vovet sig nordenfor Stad. Siden skulle Harald og Gudrød have samlet en ny Hær fra Østlandet for at drage mod Haakon, og denne skal atter have forekommet dem ved at herje paa Møre, ved hvilken Lejlighed han skal have fældet Grjotgard, der var sat til Landværnsmand over Møre, med to andre Jarlesønner. Og paa samme Maade, som forhen, skal han derefter have fejlet udenom Kongernes Flaade, og sydefter, indtil han kom til Danmark, hvor Kong Harald Gormssøn tog vel imod ham, og hvor han forblev om Vinteren. Efter Haakons Bortrejse skulle Eriks Sønner atter have sat sig uhindret i Besiddelse af Throndhjem, og taget alle ordentlige Indtægter i dette Landskab foruden de overordentlige Paalæg, som de aftvang Bønderne. Om Høsten drog Harald ned til de sydlige Dele af Landet med den der hjemmehørende Deel af Hæren, men Erling blev tilbage og hjemsøgte Bønderne fremdeles med saadanne Udsuelser og slig Haardhed, at de tilsidst, hemmeligt opfordrede af Udsendinger fra Haakon, lagde Raad op imod ham, samlede sig sammen, overfaldt ham ved et Gjestebud om Vinteren, og dræbte ham med en stor Deel af hans Følge. Den hele Tid fra Sigurd Jarls Død indtil Haakons Besøg hos Kong Harald beregnes til 12 Aar, af hvilke de første tre hengik under Fejder, de følgende tre under tilsyneladende Venskab mellem Haakon og Dronning (Gunnhild, og de følgende sex under nye Fejder, ved hvilke Haakon og Gunnhildssønnerne skifteviis saa sig nødte til at forlade Landet[1].
En anden Beretning melder kun, at Haakon, saasnart han spurgte sin Faders Død, udrustede og bemandede Skibe, og med denne Flaade drog først til Viken, derpaa til Østersøen, og herjede i Sverige, hos Gauter, Vender og Kurer, altsaa rundt om i Østerveg, men havde Fredland om Vintrene i Danmark; at han gjorde sig til Vens med Danekongen Harald Gormssøn ved Gaver og venlige Besøg, og at Kongen derfor ogsaa sædvanligviis havde
- ↑ Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 33, 39, 40, 41. Snorre, Harald Graafelds Saga, Cap. 12–15.
