Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/527

Denne siden er korrekturlest
501
Olaf Haraldssøns Vikingetog.


have været holdt af Thorkell og ham i Fællesskab[1]. Dette Sudrvik, der af Snorre siges at have ligget syd for Jyllands-Siden, er sandsynligviis det frisiske Suderwyck paa Øen Pelworm, der nu tildeels er undergaaet ved Oversvømmelser. Derfra, heder det, sejlede Olaf syd til Frisland; egentlig var han nu allerede kommen til Frisland, og fulgte kun, fremdeles, som man maa antage, i Følge med Thorkell, den frisiske Kyst, indtil Kinnlimasiden eller den hollandske Kyststrækning. Her gjorde Olaf, maaske og Thorkell, Landgang; en Skare frisiske Ryttere kom imod dem og gav sig i Kamp med dem, men blev slagen[2]. Hvorledes Thorkell, og

  1. Det er allerede forhen omtalt, at den hist. Saga her ej nævner om Thorkell, men kun den legendariske, og Flatøbogen i hvad den fra den har hentet; hvorhos det dog af Skaldenes Udsagn om de Slag i England, hvori Olaf deeltog, er klart at han virkelig maa have været forbunden med Thorkell. Da nu den hele Kombination i den hist. Saga, ifølge hvilken Olaf skulde være kommen til England 1008 samtidigt med Sven Tjugeskeggs Død, er urigtig, og saaledes maa ansees for senere Tiders Verk, er der ingen Nødvendighed for at antage, at Olaf just skulde være kommen til England allerede 1008, hvorimod den største Sandsynlighed erfor, at han, da han nu engang befandt sig i de østersøiske Farvande, og lige i Nærheden af Thorkell høje, hvad enten denne opholdt sig i Jomsborg eller i Skaane, allerede her sluttede sig til ham. Hvad der ovenfor nævnes om Kampen ved Sudrvik, sætter det næsten endog udenfor al Tvivl. Men i dette Tilfælde kan Olaf følgelig ej være kommen til England 1008, men 1009 i August Maaned, tilsammen med Thorkell. Hvis han, som begge Sagaer berette, 12 Vintre gammel drog ud paa Vikingetog, følgelig 1007, maa han altsaa virkelig have tilbragt Vinteren 1008–1009 etsteds ved Østersøen, og Beretningen i Hist. Norv. bliver følgelig meget sandsynlig: den tør kanske endog nærmere forklare det Venskab, hvori Olaf senere findes staaende med Storfyrst Jaroslav, som, ifølge Nestor, i det mindste i 1011, og rimeligviis allerede tidligere, beherskede Novgorod. Angivelsen er i sig selv saa rimelig, at man ingen Grund har til at forkaste den, lige saa lidet som den anden, at Olaf ved sin første Udfart hjemmefra var 12 Aar gammel. At enkelte Sagaer siden have forvexlet Thorkells Tog 1009 med hans andet eller rettere Knuts 1015, og følgelig ladet Olaf slutte Forbund med Knut, ej med Thorkell, er ovenfor omtalt; den første Oprindelse dertil lader sig maaske paavise i Hist. Norv. fol. 11 b, hvor der siges at Olaf, ankommen fra Østerveg til Danmark, paa Sven Tjugeskeggs Anmodning fulgte ham og hans Søn Knut til England. Dette støtter sig nemlig aabenbart til Adam af Bremen II. 49, hvor det heder at Sven drog til England med sin Søn Knut og Olaf, Cracabbens Søn, ved hvilken han, som af det flg. sees, mener Olaf den hellige. – Den leg. Saga lader Olaf opsøge Thorkell i England, hvilket naturligviis maa være urigtigt, eftersom Thorkell da endnu ej var kommen til England. Men som en Følge deraf henfører den og Sudrvik til England. Suderwyck paa Pelworm idet frisiske Eiderdelta findes paa Langebeks Kart i Scr. rer. Dan. VII. Et Søndervig findes og ved Ringkjøbingfjorden paa Jyllands Kyst, men da dette ej kan siges at ligge „Syd for Jyllandssiden“, er det rimeligst at hiint er meent. Sighvat nævner udtrykkelig Striden i Finland som Olafs 3die, i Sudrvik som hans 4de og ved Kinnlimasida som hans 5te Strid.
  2. Olaf den helliges Saga, Cap. 30, Snorre, Cap. 10. Kinnlimasida, saaledes