ham om sig, men at han dog hver Sommer laa i Viking[1]). Denne Beretning er langt sandsynligere end den foregaaende. Ikke at tale om, at de aarlige Rejser op ad Helsingeland og Jemteland til Throndhjem synes noget æventyrlige, er dog, hvad der den ene Gang fortælles om Erikssønnernes Tog mod Throndhjem, om Haakons Herjetog til Møre, og den paafølgende Omsejling af den fiendtlige Flaade, saa ligt, hvad der fortælles den anden Gang, at det næsten er at tage og føle paa, at der her er gjort tvende Begivenheder af een, for nogenledes at udfylde en Tidsperiode, som man ved fejlagtige Beregninger havde faaet altfor lang[2]. Det er saa meget mindre sandsynligt, at Haakon skulde have gjort to slige Kystfarter, som han jo allerede paa den første havde ladet sine egne Skibe blive tilbage i en helsingelandsk Havn oppe i Botnhavet. Dertil kommer, at et af Kongesagaerne aldeles Uafhængigt Oldskrift udtrykkelig kalder Grjotgard, Haakons Farbroder, Lade-Jarl, og derved viser, at denne virkelig maa have været indsat til Jarl en Stund efter Sigurds Død, og have boet paa Lade[3]. Rigtignok kan han have boet her om Somrene, naar Haakon var borte, men efter den først meddeelte Beretning skulde Kongerne selv have haft deres Sæde i Throndhjem, og Grjotgard kun have været Landværnsmand paa Møre. Sammenholder man nu hermed, at den samme Kongesaga, der meddeler den simplere og mindre indviklede Beretning, lader Harald Graafeld tilbringe sine Somre paa Vikingetog til bestemt navngivne Lande, ikke med at stride mod Haakon, og at denne Angivelse, som forhen viist, stemmer bedst med Tidsregningen og overhoved har den største Sandsynlighed for sig, saa kan der neppe være nogen Tvivl om, at den simplere Beretning ogsaa paa det nærmeste er den rette[4], og at de mange Fejder, der omtales som om de skulde have
- ↑ Fagrskinna, Cap. 37.
- ↑ Endog tildeels de samme Ord anvendes paa begge Steder, f. Ex. Hákon … sigldi suðr um Stad svá hafhalt at ekki mátti sjá segl hans af landi; lét hann svá ganga austr með landi ok kom fram i Danmörk (Cap. 39), og: Sigldi Hákon jarl út um eyjar ok svá hafhalt suðr med landi; hann kom fram i Danmörk (Cap. 41). Dette bestyrkes ogsaa deraf, at det ved det andet foregivne Tog fra Viken kun er Harald og Gudrød, der omtales som Anførere, medens der ved det første antydes at alle Brødrene vare med, siden et Par af dem siges at være blevne tilbage, da Harald og Erling droge sydover. Thi det var netop Harald og Gudrød, der havde dræbt Tryggve og Gudrød og sat sig i Besiddelse af Viken.
- ↑ Landnáma (II. 27, 28) omtaler nemlig en Grjotgard Lade-Jarl, hvis Datterdatter Aasdis var Moder til den bekjendte Ulf Stallar, der døde om Vaaren 1063. Denne Grjotgard Lade-Jarl kan ikke have været nogen anden, end hiin Grjotgard, Sigurds Broder.
- ↑ Vi sige „paa det nærmeste“, da det neppe er rigtigt at Haakon umiddelbart efter Faderens Død forlod Landet. Han maa dog have prøvet den første Kamp, hvorom Kongesagaerne melde, og have holdt Modet paa Oplandene
