umuligt[1]. Vore Sagaer fortælle imidlertid, at han ej alene paa hiin Maade søgte at virke til deres Gavn, men at han endog den følgende Vaar ledsagede dem til England, landede ved et Sted, kaldet Jungafurda, og indtog tilligemed dem en Borg, men nødtes dog strax efter ved en overlegen dansk Hær til at drage bort, hvorpaa Ædhelreds Sønner atter vendte tilbage til Rouen, medens Olaf forblev i England[2]. En anden Beretning fortæller dog kun, at Olaf kæmpede med Vikinger ved Jungafurda og sejrede, uden at Ædhelreds Sønner i mindste Maade omtales[3]. Man skulde derfor snarest antage, at Kombinationen med Ædhelreds Sønner er sildigere Tiders Verk, og at Kampen ved Jungafurda, der for Resten ikke bestyrkes ved noget Skaldevers, kun har været en Vikingebedrift Olaf foretog sig paa egen Haand, efter at han om Vaaren 1015 havde bestemt sig til at vende tilbage til Norge. Der tales saaledes om endnu en Kamp, Olaf havde udenfor et Sted, kaldet Vald[4], sandsynligviis the Wolds nærved Humbermundingen, efter at han havde skilt sig fra Ædhelreds Sønner; det heder, at han lagde til i Havnen, stred med Byens Mænd, sejrede, og vandt meget Gods. Endogsaa efter Sagaens Fremstilling synes denne sidste Bedrift kun at være et Angreb, han i Forbigaaende har gjort, uden anden Hensigt end at vinde Gods, og uden Tanke om at understøtte enten den ene eller den anden. Det samme har vel ogsaa været Tilfældet ved Jungafurda, hvis Beliggenhed nu ej længer kjendes[5].
- ↑ Olaf var nemlig dragen hjem til Norge 1015, og Eadmund blev dræbt 1016; først 1017 egtede Knut Emma.
- ↑ Olaf d. hell. Saga, Cap. 40. Snorre, Cap. 25.
- ↑ Den legend. Saga, Cap. 17, der regner Slaget ved Jungafurda som Olafs 14de. Fagrsk. Cap. 873 den regner dette Slag for Olafs 16de, hvorimod Karlsaa og Varrande blive hans 14de og 15de. Navnet Jungafurda fordrejes paa flere Maader. Flatøbogen indskyder endog strax efter Kampen ved Varrande et Capitel, hvor der handles om det 16de Slag ved Audafurda og det 17de á Vallandi, hvori man øjensynligt gjenkjender Slagene ved Jungufurða og fyrir Valdi; og dog omtaler han senere ogsaa disse.
- ↑ Egentlig fyrir Valdi, d. e. „udenfor Vald“.
- ↑ Foruden de her nævnte Bedrifter tillægge de yngre Sagaskrifter ham ogsaa flere, tilligemed andre 2Eventyr, mere eller mindre usandsynlige, og alle paatageligen opdigtede. Bi ville her kun i al Korthed omtale dem. Den legend. Saga fortæller om et Angreb, Olaf og Thorkell gjorde paa Irlands Vestkyst, hvor deres Skibe kom paa Grund og nær vare blevne tagne, hvis Olaf ej i alles Navn havde lovet at afstaa fra Hærferd og Ran (Cap. 17). Dernæst fortælles om at Olaf, Rane og Sote laa i Viking og kom til et Sted, hvor der var en Spaakvinde, hvilken Sote med Kongens Tilladelse udfrittede om ham, og fik det Svar, at han vilde vorde saare berømmelig, men at det skulde blive et Tegn paa hans nær forestaaende Død, naar han kom til at forsnakke sig eller tale fejl. Herpaa fortælles om hiint Vildsviin, som de sædvanlige Sagaer henføre til Karlsaa (Cap. 18). Endelig udspørger Olaf en Eremit i England,
