Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/566

Denne siden er korrekturlest
540
Olaf Haraldssøn.


til Haande, og overlod Betingelserne ganske til ham. Disse omtales ikke udtrykkeligt. Det heder senere, at han fremdeles havde meest at sige over Bønderne mellem Sognsø og Lindesnes, men derimod havde langt mindre Vejtsler end forhen[1]. Man maa derfor antage, at han nok har beholdt enkelte Vejtsler i Landskaberne mellem Sognsø og Lindesnes, men at han ikke, som hidtil, blev den egentlige Bestyrer af disse Landskaber eller forlenet med alle Kongsgaardene, thi endog i Rogaland selv finde vi ikke længe efter Agvaldsnes omtalt som en Kongsgaard, der ej stod under Erlings, men en kongelig Aarmands Bestyrelse, og denne Aarmand selv har desuden det Hverv at paase Lovenes og de kongelige Befalingers Overholdelse[2]. Det er saaledes umiskjendeligt, at det nu virkelig var lykkets Olaf at ydmyge den stolte Erling. Dette vidner saavel om den Magt, Olaf allerede da maa have erhvervet i Landet, som den Kraft, hvormed han optraadte og vidste at gjøre sin Vilje gjeldende.

Da Olaf kom til Viken, vovede de Daner, som Danekongen havde indsat til Sysselmænd, ikke at oppebie ham, men rejste hjem til Danmark. Det er forhen viist, at den Deel af Viken, som ved Skiftet efter Svoldrslaget var tilfalden Danekongen, var den vestlige Deel, eller Landet lige fra Lindesnes til Svinesund[3]. Eftersom Olaf drog ind ad Viken, holdt han Thing med Bønderne og blev nu uden Modsigelse tagen til Konge, ligesom han og oppebar alle kongelige Indtægter. Da han var kommen til Tunsberg, sejlede han østover Folden forbi Svinesund, hvor Ranrike begyndte, hvilket endnu stod under Sviakongens Herredømme. Denne havde sat tvende Sysselmænd over det, en i den nordre, en inden i den søndre Deel ved Elven, en Inddeling, der siden vedligeholdtes, da dette Fylke lige til Middelalderens seneste Tider plejede at deles i to Sysler, det egentlige Ranrike, fra Svinesund til Gudmaren, og Elvesyssel mellem Gudmaren og Elven. Sviakongens Sysselmand over den nordre Deel hed Eilif Gautske, en rig og højbyrdig Mand; Sysselmanden over den søndre Deel hed Roe skjaalge, ogsaa en rig Mand, der havde Slægtninger baade paa den norske og den gautske

  1. Se Olaf den helliges Saga, Cap. 111, Snorre, Cap. 122.
  2. Denne Aarmand var Thore Sel, se nedenfor. Thore optræder som den, hvem det paalaa at se Kongens Forbud med Kornudførsel fra det sydlige Norge overholdt.
  3. Se ovenfor S. 106. En anden, maaske mere umiddelbar Bekræftelse paa, at idet mindste Agder hørte til den danske Deel af Norge, indeholdes i den merkelige Runeindskrift paa Galtelandsstenen i Evje, i Robygdelaget, der hørte til Agder: „Arnstein rejste denne Steen efter sin Søn Bjørn, der døde i Hæren, da Knut rejste til England;“ altsaa maa man formode, at Knut paa Vejen til England enten har lagt ind under Agder, eller i det mindste faaet Folk derfra. I begge Tilfælde synes Indskriften at vise, at Agder regnedes til hans Rige.