Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/569

Denne siden er korrekturlest
543
Foretagender mod Elvesyssel.


ser, at han ved Siden af Vettaland, som han fik til Odel og Eje, maa have faaet andre kongelige Ejendomme i Forlening[1]. I Brynjulf havde Olaf fra den Tid en hengiven og paalidelig Ven. Hans Æt regnedes siden blandt Norges fornemste Slægter, og hans Efterkommere ville i del Følgende ofte blive nævnte, da de spillede en fremragende Rolle i de politiske Begivenheder under Borgerkrigene.

57. Fortsatte Fiendtligheder med Sverige. Stilstand i Gautelven.


Kong Olaf hvilede ikke, førend han havde underlagt sig hele Viken. Endnu stod Elvesyssel tilbage, og Sysselmanden, Roe skjaalge, oppebar her endnu Skatter i Sviakongens Navn. Med denne betragtede Olaf sig nu som staaende paa aabenbar Krigsfod, og for at lade Gauterne føle det ubehagelige heri, havde han allerede ved Vinterens Begyndelse udstedt et Forbud mod at udføre Sild og Salt fra Viken til Gautland. Disse Artikler kunde nemlig Gauterne ikke undvære, og forsonedes fornemmelig dermed fra Havnene i Viken. Forbudet maatte derfor være dem meget ubelejligt[2]. Olaf, der havde til Hensigt atter at gjenforene med Riget alle de Landskaber, der tidligere havde adlydt Norges Konger, glemte imidlertid heller ikke Jemteland, hvis Indbyggere, alle af norsk Herkomst, i sin Tid, som vi have seet, havde underkastet sig Haakon Adelsteensfostre, men efter hans Død, rimeligviis allerede siden Erikssønnernes Tid, vare faldne tilbage under Sviakongens Herredømme[3]. Endnu i Løbet af Vinteren rejste paa Olafs Befaling en af hans Mænd, ved Navn Thrond hvite, fra Throndhjem, sandsynligviis fra Verdalen, hvor allerede da Alfarvejen gik, selv tolfte til Jemteland for at kræve Skat i Olafs Navn. Han fik samlet en Deel, men just som han var færdig dermed, kom Sviakongens Mænd, dræbte ham med hele hans Følge, og satte sig i Besiddelse af Skatten, som de bragte til Sviakongen. Ved Efterretningen herom blev Olaf meget ærgerlig, og eggedes vel derved saa meget mere til at øve Fiendtligheder mod Sviakongens Rige. Om Vaaren besluttede Kongen at vove et Forsøg mod Roe Skjaalge, og til at udføre det valgte han en dygtig og prøvet Krigsmand fra Øster-Agder, ved Navn Eyvind Urar-

  1. Vettaland, efter hvilken det hele Vettehered har Navn, ligger ikke langt fra Skedjuhovs, nu Skee, Kirke i den nordligste Deel af Viken.
  2. Olaf den helliges Saga, Cap. 63, Snorre, Cap. 59. Gautland berører, som bekjendt, Havet kun aller yderst ved Gaut-Elven, men i Krigstid maatte det være let for Vikverjerne at sperre denne ubetydelige Adgang.
  3. Vistnok heder det senere i Olaf d. hell. Saga (Cap. 127, S. 147) at Jemteland siden Haakon den godes Tid havde lydt under Norge lige til Uvenskabet udbrød mellem Olaf Haraldssøn og Sviakongen; men dette modsiges især af den umiskjendelige Antydning i Gunnlaugs og Rafns Saga, at man fra Verdalen kom umiddelbart ind paa de svenske Enemerker, se ovf. S. 445, 446.