Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/59

Denne siden er korrekturlest
33
Spendt Forhold til Danekongen.

øxe efter al Sandsynlighed har erkjendt Danekongens Overhøjhed, hvad Viken angaar, og hvorledes Besiddelsen af Viken egentlig var Aarsagen til Striden mellem Haakon Adelsteensfostre og Harald Gormssøn[1]. At.denne virkelig var misfornøjet med Haralds Færd, sees tydeligt deels deraf, at han gav hans Dødsfiende Haakon Jarl en saa venlig Modtagelse og viste ham saamegen Naade, deels af enkelte Ytringer, der forekomme hist og her i Oldskrifterne, hvor disse Begivenheder omhandles. Der siges saaledes udtrykkeligt ved en senere Lejlighed, at Gunnhilds Sønner bleve tagne af Dage, da de bleve ulydige mod Danekongen[2], og paa et andet Sted, at Harald indesad med Danekongens Skatter[3]. Saxo, der rigtignok gjør Haakon Jarl til en Søn af Harald Graafeld, lader denne dø efter kun at have betalt Skat i tre Aar, hvorefter Haakon aldeles afkaster Aaget[4]. Dette tyder dog paa, at der har været et Afhængighedsforhold, som Harald ej længer vilde erkjende. Hermed hænger det vistnok ogsaa sammen, at Gunnhild og Harald nu, som vi erfare, opsloge deres egentlige Bopæl i Kongehelle i Viken, thi Hensigten med dette kan ej have været nogen anden end at være ved Haanden deels for at dæmpe Opstande, deels for at forsvare dette Landskab mod Angreb af Danerne. Kongehelle omtales ved denne Lejlighed allerede som en By med Gader, og hvor i det mindste Kongen og hans Moder boede i en Gaard, opført af Steen[5].

Harald og hans Brødre, eller maaske rettere hans Moder, udviklede saaledes unegteligt en ikke ringe Grad af Kraft og Virksomhed, men det var deres Skade at denne Energi var ledsaget af altfor megen Haardhed og for lidet Hensyn til Folkets Forestillinger om en Konges Pligter og Rettigheder. Ogsaa over Skatlandene gjorde de deres Herredømme gjeldende. Orknøerne beherskedes paa denne Tid af Jarlen Thorfinn Hau-

  1. Se fornemmelig 1ste B. S. 747, 748.
  2. Nemlig i Olaf den helliges Saga Cap. 50, hvor disse Ord lægges den svenske Konge Olaf i Munden. Vel kan man naturligviis ikke stole paa, at Olaf just har udtalt disse Ord, men man ser dog deraf, at i det mindste Sagaforfatteren betragtede Sagen paa denne Maade.
  3. Jomsvikingasaga Cap. 6.
  4. Saxo, 10de Bog S. 479, 482. Man kunde maaske i hine udtrykkeligt nævnte 3 Aar ogsaa sinde en Bestyrkelse paa den ovenfor af os fremsatte Tidsregning.
  5. Se især Njáls Saga, Cap. 3, hvor det udtrykkeligt heder, at Harald Graafeld og hans Moder Gunnhild havde deres Sæde i Kongehelle; i det samme Cap. tales ogsaa om at Kongen var „i Byen“, og om at Gunnhild havde sit Højsæde i en Steenhall. Naar det i Kormaks Saga Cap. 24 heder, at Kormak, efter at han, Tintein og Steingerd vare komne til Kong Haralds Hird, en Dag gik paa Gaden (stræti), saa Steingerd sidde i en Stue, og kyssede hende, da synes det ligeledes som om Kongehelle hermed er meent.