Rørek, der ansaaes for den viseste af alle Fylkeskongerne, og spørge ham om Raad. Rørek og han bleve enige om at sende Bud til Kong Gudrød i Dalene og Kongen paa Hadeland med Anmodning om at de vilde indfinde sig paa Ringsaker, for at de alle kunde raadslaa i Forening. De fulgte strax Opfordringen, og saaledes samledes der fem Konger paa Ringsaker, nemlig Rørek, hans Broder Ring, Gudrød, den hadelandske og den raumarikske Konge. Denne sidste begyndte Forhandlingerne med at klage over Olaf digres Færd og den Ufred, han gjorde, idet han lod Folk dræbe eller lemlæste eller forjage, tog deres Ejendomme i Besiddelse og rejste om med en heel Hær, langt mandsterkere end Loven tillod. For denne Ufred, sagde han, havde han selv flygtet saa vel som mange andre anseede Mænd paa Raumarike, og snart kunde de øvrige Konger vente sig det samme: derfor var det bedst, at de i Fællesskab raadsloge om, hvad derved var at gjøre. De andre æskede Røreks Mening. Han sagde: „nu er det gaaet saaledes som jeg spaaede ved vort forrige Møde paa Hadeland, da I vare saa hidsige paa at tage Olaf til Overkonge, at han nemlig vilde blive haard at tage i Horn, naar han først havde faaet Magten. Nu seer jeg kun tvende Udveje, enten at vi alle drage ham imøde og lade ham afgjøre alt, som han vil, – og dette tror jeg er os bedst, – eller at vi gjøre Opstand imod ham førend han endnu er kommen længer paa sin Rejse; thi om han end har tre eller fire Hundreder Mænd, saa vil dette ej være nogen farlig Overmagt at binde an med, naar vi kun alle ere enige, thi ellers gaar det daarligere hvor der er flere Anførere tilsammen, end hvor der kun er een, og jeg vilde derfor helst raade til, at vi ej friste Lykken mod Olaf Haraldssøn“. Der blev nu talt frem og tilbage. Nogle fraraadte, andre tilskyndede at gjøre Opstand. Da sagde Gudrød af Dalene: „det er dog underligt, at I ere saa ubestemte i denne Sag. I maa dog tilgavns være bange for Olaf„ Her ere vi nu fem Konger samlede, hvoraf enhver er lige saa godt arveberettiget til Riget, som Olaf selv. Vi have understøttet ham i Krigen mod Svein Jarl, saa at han ved vor Hjelp har vundet Riget. Vil han desuagtet formene os den ubetydelige Magt, vi have tilbage, og tvinge eller kue os, da erklærer jeg, at jeg ej vil finde mig deri, og kalder ikke den
der hørte til Hadafylke, thi de fem Konger synes egentlig at have hørt hjemme rundt om Mjøsen. Den raumarikske Konges Besiddelser maa have strakt sig over Eidsvold, Hurddal, Thoten og det nærmest tilstødende af Hadeland, men Thoten maa næsten antages at have været hans Hovedbesiddelse, s. o. S. 105, hvor det dog ved en Uagtsomhed er anført at Kongen af Raumarike ikke omtales i Beretningerne om Kongernes Tilfangetagelse; det er Kongen af Valdres, ikke Kongen af Raumarike, i hvis Sted „Kongen af Hadeland“ nævnes; dog vise de antydede Omstændigheder noksom, at maaskee den mindste Deel af hans Besiddelser laa paa Raumarike.
