Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/612

586

Olaf Haraldssøn.

meget styggere, som den endog mangler den store Taa, og jeg har derfor vundet“. „Nej“, svarede Kongen, „jeg har vundet, thi den Fod, vi først saa, er saa meget styggere, som den har fem stygge Tare, den anden kun Fire“. „Dyrt er Drottens Ord“, sagde Thorarin, „lad mig da vide, hvilken Bøn du ønsker opfyldt“. „At du bringer Kong Rørek til Grønland og overgiver ham i Leif Erikssøns Varetægt“, sagde Kongen. Thorarin indvendte at han aldrig endnu havde været i Grønland. „En Farmand som du“, sagde Kongen, „burde dog ogsaa have seet det Land, og lige faa godt kan du rejse nu først som sidst“. Thorarin lovede det endelig, dog paa Vilkaar, at Kongen opfyldte den Bøn, han vilde have fremsat, hvis han havde vundet, nemlig om at han vilde gjøre ham til sin Hirdmand Heri føjede Kongen ham, og da han var færdig til at sejle, blev Rørek bragt“ombord. Ved Afskeden fra Kongen spurgte Thorarin, hvad han skulde gjøre, om han, hvad man oftere havde seet Exempel paa, af Vejr og Vind hindredes fra at naa Grønland, men derimod kom til Island eller andre Lande. Kongen svarede: „kommer du til Island, da skal du overlevere Rørek til Gudmund den mægtige eller Skafte Lovsigemand eller hvilken som helst anden Høvding, der modtager min venlige Hilsen og mine Jertejner; kommer du til andre Lande her i Nærheden, saa sørg kun for at Rørek aldrig mere kommer levende til Norge; men intet af dette maa skee uden i yderste Nødsfald“. Thorarin sejlede afsted, men da han kom forbi Lindesnes, varede det længe førend han fik Bør; han vogtede sig for at komme nær ved Landet, men satte Kursen søndenfor Island og vestover til Grønlandshavet. Her fik han saa heftig Modvind, at han maatte vende om, og landede ud paa Sommeren ved Island i Breidafjorden. Den første Høvding, som besøgte Skibet, var Thorgils Aressøn paa Reykjahole, en Søn af Are Maarssøn, der opdagede Hvitramannaland. Thorarin benyttede sig strax af Lejligheden til at blive Ansvaret for Rørek kvit, og bad Thorgils at modtage ham, idet han hilste fra Kong Olaf og viste hans Jertejner. Thorgils opfyldte hans Bøn, og indbød Rørek til sig; men da denne havde tilbragt en Vinter hos ham, syntes han ikke længer om sig der, og bad Thorgils om at lade ham bringe til Gudmund den mægtige paa Madrevalle, der, som han havde hørt, førte det prægtigste Huus paa Island. Thorgils føjede ham heri, og Gudmund modtog Rørek godt for Kong Olafs Skyld (1019). Men heller ikke hos Gudmund holdt Rørek det længer ud end en Vinter, tog Gudmund satte ham derfor i Kost paa en liden Gaard ved Navn Kalvskind, hvor der kun var faa Folk. Her tilbragte Rørek den tredie Vinter og sagde, at siden han ophørte at være Konge havde han ingensteds ligt sig faa godt som der, da han der var meest afgjort. Sommeren efter blev han syv og døde (1021). Der tillægges, at han er den eneste Konge, som ligger begraven paa Island. Dette