nemmelighed mod Gud[1]. Forandringen er aabenbart en Følge af at der paa den Tid, den vedtoges, ej længer var nogen Træl tilbage. I Vikens- og Oplands-Lovenes Christenretter forekommer Bestemmelsen om Trællefrigivelsen ej, men den kan muligens have staaet i de Dele af disse Love, der indeholdt den verdslige Lovgivning, og som nu er tabt.
Det er oftere nævnt, at Kong Olaf lod opbygge og indvie Kirker. Uagtet ikke faa allerede maa have staaet siden Olaf Tryggvessøns Tid, f. Ex. Kirken paa Moster, flere Kirker i Gulathingslagen og Viken, og fornemmelig i Thrøndelagen, have de neppe ved Kong Olaf Haraldssøns Tiltrædelse været i en synderlig god Forfatning, og dette forklarer, hvorledes hans Virksomhed i at opføre Kirker oftere kan omtales, som om han havde begyndt fra ny af. Det fortælles nemlig, at han lod rejse Kirke i hvert Fylke, og lagde Præbender til[2]. Paa et andet Sted heder det dog nøjagtigere: Kong Olaf gav med Biskop Grimkells Raad Gods til de Fylkes-Kirker, som Olaf Tryggvessøn havde ladet rejse, saaledes at der i Leje af de hver Kirke tilliggende Jorder skulde udredes en Mark Sølv vejet aarligen[3]. Benævnelsen „Fylkes-Kirker“ er egen for Norges Kystfylker især de throndhjemske og vidner om en for Norge særegen Kirke-Indretning, som nærmest synes at være laant efter engelsk Mønster. „Vi skulle“, heder det i den ældre Gulathingslov, „vedligeholde alle de Kirker og den Christendom, som Olaf den hellige og Biskop Grimkell bestemte paa Mostrarthing, foruden de som senere ere opførte. I hvert Fylke er der een Kirke, som vi kalde Hovedkirke, hvilken alle Fylkesmændene skulle vedligeholde“[4]. Foruden disse Hoved- eller Fylkeskirker omtales ogsaa Fjerdings-Kirker, Aattings-Kirker og Hereds-Kirker, hvilke naturligviis maa have været vedligeholdte af Fjerdingen, Aattingen eller Heredet, og endelig Høgendeskirker, hvilke enkelte Privatmænd havde ladet opføre paa deres Gaarde[5]. I Frostathings-Loven, hvor man vel nærmest har taget Hensyn til de smaa Fylker i Thrøndelagen, omtales kun Fylkeskirker og Høgendeskirker[6]. Den vikske Christenret, som nærmest sigter til de tre Fylker Ranafylke, Vingulmark og Vestfold, nævner to Fylkeskirker i hvert af disse tre Fylker, og derforuden Hereds-Kirker og Høgendeskirker[7]. Paa Oplandene, hvor de enkelte Hovedfylker
- ↑ Ældre Frostathings-Lov III. Cap. 19.
- ↑ Olaf den helliges Saga i Flatøbogen, se Fornm. S. V. S. 238.
- ↑ Denne merkelige Notits findes kun i den legendariske Saga, Cap. 31, jvfr. dog Fagrskinna, Cap. 98.
- ↑ Ældre Gulathings Lov, Cap. 10.
- ↑ Ældre Gulathings Lov, Cap. 12.
- ↑ Ældre Frostathings Lov, II. 7, jvfr. Cap. 10. I Thrøndelagens smaa Fylker passede Indretningen med Fylkeskirker bedst, og derfor skulde man antage, at den her allerførst har været indført.
- ↑ Vikens Christenret, Cap. 8.
