Kirke i det nordlige Ranrike, Tune Kirke ved Sarpsborg, Akers Kirke ved Oslo, Sæms Kirke ved Tunsberg, og Heidreims Kirke ved Skiringssal. At ligeledes ogsaa disse skylde Olaf deres Opførelse, er heel sandsynligt[1]. Paa Eidsvold stod der, som man seer, en Kirke, da Olaf gjorde hiint Tog, hvorved de fem hedemarkske Konger bleve fangne, ligeledes nævnes en paa Agvaldsnes[2].
Allerede paa Mostrarthinget bestemtes det, at Biskoppen skulde indsætte Prester ved Kirkerne; dog havde alene Fylkespresterne, en bestemt aarlig Indtægt, som Bønderne skulde udrede[3]; hvorimod Heredspresterne skulde slutte nærmere Aftale derom med Bønderne. Paa den anden Side havde Biskoppen ikke Ret til at afsætte Heredspresterne mod Bøndernes Ønske, ja i Viken havde de endog Ret til, selv at vælge deres Heredsprest. De første Prester vare, som man maa antage, fra England, eller de nordiske Landskaber i dette Rige; Olaf Haraldssøn fik derhos, som vi have seet, enkelte fra-Bremen; men det varede neppe længe, førend Preste-Embederne for det meste vare besatte med Indfødde, thi, som det heder i den ældre Gulathingslov, „vi besvogre os med Presterne og lade vore egne Sønner oplære“. Disse indfødde Prester, der foruden deres bestemte Indtægt ogsaa, som man maa antage, havde deres Lod i det til Kirken lagte Jordegods, hvoraf en Deel afsondredes til Prestegaarde, levede her aldeles som Bønderne selv, deeltoge i Folkelivet, og bidroge nødvendigviis derved til at give Christendommen og den med Christendommen følgende Dannelse den nationale Charakteer, som den umiskjendelig antog i højere Grad her end i mange andre Lande. Presternes og Kirkernes Indtægter bestode for øvrigt i den særskilte Betaling for de enkelte gejstlige Forretninger, saa vel som i milde Gaver. Tiendeafgiften vovede man endnu ikke paa lang Tid at indføre. Biskoppen havde ifølge Christenretterne store Indtægter af Sagefaldet for de fleste gejstlige Forbrydelser; om han allerede oppebar dette i den første Tid, førend faste Biskopsstole oprettedes, er vel noget uvist, men usandsynligt er det ikke, skjønt det falder af sig selv, at slige Bøder i hiin Tid neppe kunde blive regelmæssigt inddrevne. Den saakaldte Rumaskat eller Pederspening, en aarlig Afgift til Paven, bestaaende i en Pening for hver Mand eller Kvinde, der ejede mere end 3 Mark, og som skulde betales ved Petersmesse (29 Juni), omtales
- ↑ Naar det heder, at Olaf opholdt sig i Tunsberg, kunde man fristes til at formode, at han egentlig boede paa det nærliggende Sæm, sin Oldesaders gamle Sæde, og at den Kirke, som omtales, og hvori blandt andet Rørek søgte at dræbe ham, var Sæms Kirke.
- ↑ Se ovenfor S. 578, 622.
- ↑ Ældre Gulathings Lov, Cap. 15.
