dette Slag lige til de sidste Tider været betragtet som en Nationalsejr, af hvilken det hele Folk med Rette kunde være stolt. I Virkeligheden ledede det dog ikke til noget for Irerne saa overvættes glimrende Resultat, thi Brians og en Mængde andre anseede Høvdingers Fald hindrede dem fra at forfølge Sejren; der udbrød Uenighed mellem Fyrsterne i hans Hær, ja endog hans egne Sønner, og Enden blev at Mælsechnail atter fik Overherredømmet, medens Sigtrygg endnu en lang Tid vedblev at herske i Dublin, og idet, som det synes, med større Anseelse, end forhen[1].
Sigurd Jarl efterlod sig ved sin Død fire Sønner, af hvilke de tre, Sumarlide, Bruse og Einar Vrangmund, vare voxne, den fjerde, Thorfinn, som Kong Mælkolms Datter havde født ham, var endnu meget ung. Før sin Afrejse havde han overladt Regjeringen til de tre ældre, men sendt Thorfinn til Morfaderen Mælkolm. Da Efterretningen om Jarlens Fald kom til Orknøerne, bleve Sumarlide, Bruse og Einar strax tagne til Jarler, uden at der var Tale om at lade Thorfinn faa nogen Deel af Jarledømmet. Derimod gav Mælkolm ham Katanes og Sutherland tilligemed Jarlsnavn, eller maaskee rettere, bekræftede ham i Besiddelsen af disse Landskaber, hvilke hans Fader sandsynligviis allerede ved Giftermaalet havde faaet, og satte Mænd til at styre Riget med ham, indtil han blev fuldvoxen. Dette blev han meget tidligt, da han udviklede sig meget hurtigt, baade i Væxt og Styrke. Han var hæslig af Udseende, haard og herskesyg, men overmaade klog. Allerede i sit 15de Aar begyndte han at herje i andre Lande[2]. Endnu førend han var bleven voxen, døde hans ældste Broder Sumarlide, og han selv, eller rettere hans Formyndere, fordrede nu den tredie Deel af Orknøerne. Einar, som var strid og ligesaa herskesyg som Thorfinn, svarede, at Thorfinn havde nok med Katanes og Sutherland, hvilket jo ogsaa havde tilhørt deres Fader[3], og derfor kunde betragtes som en Deel af Arven: det var meget mere end en Trediedeel af Orknøerne. Bruse derimod, som var sagtmodige og forstandig, erklærede sig tilfreds med en Trediepart, og rede til
- ↑ Sigtrygg omtales, som vi ville see, oftere i Annalerne; hans Død henføres af nogle til 1042.
- ↑ Orkn. Saga, S. 28. Her anføres udtrykkeligt et Vers af den samtidige Arnor Jarlaskald til Bekræftelse.
- ↑ Dette er en Bekræftelse paa at Sigurd, vistnok paa sin Hustrues Vegne, før sin Død besad Katanes og Sutherland, eller ved sit Giftermaal havde faaet det tilbage igjen. Men ved Hustruens Død har sandsynligviis, som ovenfor antaget, Thorfinn været betragtet som den egentlige Arving til Katanes, og derfor faaet Jarlsnavn.
landske Annaler, hvor det kaldes det tredie største Slag i Norden. Men her henføres det, som ovenfor nævnt, urigtigt til 1004, (i enkelte Haandsk. 1002 og 1003) saa vel som i Kongesagaerne.
