Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/685

Denne siden er korrekturlest
659
Høvdingeslægter. Arnmødlinge-Ætten.

hvad man maa antage, til Island, hvorfra hans Søn Gudrød Crovan senere kom tilbage[1].

67. Mægtige Høvdinger i Norge. Olafs Familieforbindelser.


Medens Olaf saaledes udbredede og befæstede sin Magt saa vel i som udenfor Riget, forsmaaede han heller ikke, efter Olaf Tryggvessøns Exempel, at knytte de.fornemste Høvdinger til sig ved at indgaa Familieforbindelser med dem, og ved at belønne dem af deres Medlemmer, der vilde slutte sig til ham, med store Udmerkelser. Saaledes bejlede, under hans Ophold paa Oplandene om Vintren 1024–1025, den fortjente Ketil Kalf af Ringenes til hans Halvsyster Gunnhild, Datter af Sigurd Syr og Aasta, og fik hende til Egte, da Olaf, som det heder, vidste om Ketil, at han var ætstor og rig, forstandig, og en stor Høvding, ligesom han og længe forhen havde været en god Ven af Kongen. Siden drog han nord i Gudbrandsdalen, hvor han tog Vejtsler hos Thord Guthormssøn paa Steig i Fron, den mægtigste Mand i den nordlige Deel af Dalerne. Thord bejlede til hans Moders Syster Isrid Gudbrandsdatter, og fik hende: fra den Tid af, siges der, blev han Olafs ivrigste Ven, og med ham tillige alle hans Frænder og Venner, der fulgte hans Exempel[2]. En af de mægtigste og talrigste Ætter, hvis Medlemmer Olaf især søgte at vinde, var den senere saa berømte Arnmødlinge- eller Arnunge-Æt, som paa Olafs Tid begyndte at træde frem. Den fremragende Rolle, som denne Æt i de følgende Aarhundreder spillede ei Norges Historie, og dens store Magt, der næsten endog tilsidst overgik Kongernes egen, har maaskee fremkaldt det Familie-Sagn, der giver den en hemmelighedsfuld og næsten fabelagtig Oprindelse. Stamfaderen, heder det, var Finnvid den fundne, saa kaldet, fordi han var funden i en Ørnerede, indsvøbt i Silkerev; hans Æt kjendtes ej. Hans Søn var Thorarin Bullibak, dennes Søn Arnold, og dennes igjen Arnmod Jarl, efter hvilken Ætten kaldes Arnmødlingernes Æt[3].

  1. Se ovenfor S. 201. Alt Harald flygtede til Island, kan sluttes deraf, at Gudrød Crovan i den Manske Krønike siges at være.kommen fra „Ysland“; her kan Irland umuligt være meent, da Afskriverne stedse kalder Irland Hibernia.
  2. Olaf den helliges Saga, Cap. 125, Snorre, Cap. 137. Thord paa Stein var Fader til den senere saa bekjendte og mægtige Steigar-Thore. Denne blev, som man af Fagrskinna, Cap. 174, kan see, fed omtrent ved 1031, da han i klaret 1046 siges at være 15 Diar gammel. Altsaa maa Isrid have været meget yngre end Aasta.
  3. Fagrskinna, Cap. 215, som her indeholder et fuldstændigt Slægtregister over Arnunge-Ætten, uden al Tvivl grundet paa gamle Familieoptegnelser.