Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/697

Denne siden er korrekturlest

671

Kong Knuts Fordringer paa Norge.

Danmark, at han ikke havde Tid til at beskjeftige sig med Norge^[1]. Førend Broderen Haralds Død, der, som det synes, indtraf i 1018^[2], kunde Knut ej betragte sig som fuldkommen Herre over Danmark. Aaret efter drog han, som vi allerede have seet, hjem til dette Rige, og forblev der Vintren over. Han hyldedes af Folket, og gjorde ligeledes et Tog til Vendland, sandsynligviis for at bemægtige sig Jomsborg, der maa have løsrevet sig eller i Mellemtiden været erobret af Venderne, en Begivenhed, der upaatvivlelig staar i Sammenhæng, saavel med Thorkell den højes Unaade og Forviisning Aaret efter, som den nye Organisation.og. Udvidelse, det af Jomsvikingernes Levninger oprettede Thingmannalid fik. Ved denne Lejlighed havde Knut ogsaa engelske Tropper med, blandt hvilke Godwine, en Søn af den under Ædhelred landsforviste Kriger Wulfnodh, udmerkede sig saaledes, at Anglerne herefter hædredes lige saa meget som Danerne, og han selv fik Ulf Jarls Syster Gyda til Egte^[3]. Under Knuts Fraværelse maa

↑ Knut, heder det paa sidstnævnte Sted, havde længe haft meget Arbejde med at bringe det dertil, at Folket i England var ham lydigt, men da han endelig ansaa sig for sikker i Herredømmet, mindtes han hvad han tyktes at have Ret til af det Rige, som han dog ikke selv nu beherskede, og det var Norge: han meente at have Arveret til hele Norge.
↑ Se herom ovf. S. 483. At Harald endnu levede 1017 og da var i England, see Dipl. i Hickes’s Thesaurus II. S. 181. Men ved 1019, da Knut i det Aar var i Danmark, omtales han ej.
↑ Knuts Besøg i Danmark 1020 omtales i Chron. Sax., foruden hos de øvrige Forfattere, der have benyttet dette. Toget til Vendland omtales derimod allerførst af Henrik af Huntingdon, i hist. Angl. L. 6, Monum. hist. Br. I. S. 757, hvor det heder: „Knut gik i sit 3die Riges Aar til Danmark, idet han førte en Hær af Angler og Daner mod Venderne (Vandali); da han havde nærmet sig Fienderne, for næste Dag at angribe dem, gjorde Godwine, Befalingsmand over den engelske Hær, o.m Natten et Angreb paa dem, og dræbte eller drev dem paa Flugten ved saaledes at overraske dem. Kongen, som i Førstningen troede at Anglerne havde flygtet, eller troløst gaaet over til Fienden, fandt om Morgenen, da han vilde angribe Fienden, kun Lejren opfyldt med Blod, Lig og Bytte, og holdt sidenefter Anglerne i lige saa stor Ære som Danerne“. For øvrigt nævnes Godwine i Diplomer som dux allerede fra 1018. Knytl. Saga, Cap. 11, meddeler et Sagn om hvorledes Godwine allerede strax efter Slaget ved Sceorstan hjalp Ulf Jarl, der havde forvildet sig i en Skov, tilbage til Knuts Hær, og at Ulf siden tog ham til sig og bragte ham i Vej ret. Det er derfor, saa vel som af Godwines paafølgende Giftermaal med Gyda højst rimeligt, at han ogsaa i 1019 har kæmpet nærmest for at hjelpe Ulf, hvilket igjen bestyrker, at Kampen her især har drejet sig om Jomsborg, Ulfs Fædrenebesiddelser. Hvo veed, om ikke Udsendinger fra Thorkell have sat sig fast i Jomsborg, for at skaffe ham og Jomsvikingerne det tilbage? At Thingmannalidet undergik en ny Organisation, seer man af Vidrlagsretten, eller den af Knut indrettede og af Thingmændene vedtagne Skraa for deres Korps, thi ifølge denne Ret blev Kongen selv dens første Medlem, og underkastet Lovbestemmelserne, ej længer en udenfor staaende Høvding, hvem Korpset havde solgt sin Tjeneste. Det blev altsaa nu et kongeligt Korps, og den traditionelle Forbindelse med Jomsborg ophørte.

[1] Knut, heder det paa sidstnævnte Sted, havde længe haft meget Arbejde med at bringe det dertil, at Folket i England var ham lydigt, men da han endelig ansaa sig for sikker i Herredømmet, mindtes han hvad han tyktes at have Ret til af det Rige, som han dog ikke selv nu beherskede, og det var Norge: han meente at have Arveret til hele Norge.

[2] Se herom ovf. S. 483. At Harald endnu levede 1017 og da var i England, see Dipl. i Hickes’s Thesaurus II. S. 181. Men ved 1019, da Knut i det Aar var i Danmark, omtales han ej.

[3] Knuts Besøg i Danmark 1020 omtales i Chron. Sax., foruden hos de øvrige Forfattere, der have benyttet dette. Toget til Vendland omtales derimod allerførst af Henrik af Huntingdon, i hist. Angl. L. 6, Monum. hist. Br. I. S. 757, hvor det heder: „Knut gik i sit 3die Riges Aar til Danmark, idet han førte en Hær af Angler og Daner mod Venderne (Vandali); da han havde nærmet sig Fienderne, for næste Dag at angribe dem, gjorde Godwine, Befalingsmand over den engelske Hær, o.m Natten et Angreb paa dem, og dræbte eller drev dem paa Flugten ved saaledes at overraske dem. Kongen, som i Førstningen troede at Anglerne havde flygtet, eller troløst gaaet over til Fienden, fandt om Morgenen, da han vilde angribe Fienden, kun Lejren opfyldt med Blod, Lig og Bytte, og holdt sidenefter Anglerne i lige saa stor Ære som Danerne“. For øvrigt nævnes Godwine i Diplomer som dux allerede fra 1018. Knytl. Saga, Cap. 11, meddeler et Sagn om hvorledes Godwine allerede strax efter Slaget ved Sceorstan hjalp Ulf Jarl, der havde forvildet sig i en Skov, tilbage til Knuts Hær, og at Ulf siden tog ham til sig og bragte ham i Vej ret. Det er derfor, saa vel som af Godwines paafølgende Giftermaal med Gyda højst rimeligt, at han ogsaa i 1019 har kæmpet nærmest for at hjelpe Ulf, hvilket igjen bestyrker, at Kampen her især har drejet sig om Jomsborg, Ulfs Fædrenebesiddelser. Hvo veed, om ikke Udsendinger fra Thorkell have sat sig fast i Jomsborg, for at skaffe ham og Jomsvikingerne det tilbage? At Thingmannalidet undergik en ny Organisation, seer man af Vidrlagsretten, eller den af Knut indrettede og af Thingmændene vedtagne Skraa for deres Korps, thi ifølge denne Ret blev Kongen selv dens første Medlem, og underkastet Lovbestemmelserne, ej længer en udenfor staaende Høvding, hvem Korpset havde solgt sin Tjeneste. Det blev altsaa nu et kongeligt Korps, og den traditionelle Forbindelse med Jomsborg ophørte.

[1]

[2]

[3]