(1027) Kongens Forslag paa Althinget, idet han tilføjede, at Kongen lovede dem sit Venskab, der vilde samtykke deri, men truede de andre med haard Behandling, naar og hvor han kunde komme til. Der blev længe raadslaaet derom, men man besluttede dog tilsidst at negte alt hvad Kongen forlangte. Dertil bidrog vel, at Gislerne, som vi ville see, ej længer vare i Kongens Vold. Da Kongen fik Efterretningen, havde han andet og vigtigere at tænke paa, end Islands Undertvingelse, og saaledes var den Fare, der fra Norge truede Islands Uafhængighed, for det første, og, som det siden viste sig, for mere end to Aarhundreder, afvendt.
Udfaldet af Olafs Underhandlinger med Høvdingerne paa Grønland synes at have haft et heldigere Udfald end hans Bestræbelser for at faa Islands Høvdinger til at underkaste sig, thi det siges udtrykkeligt, at Olaf gjorde sig Grønland skatskyldigt saa vel som Orknøerne, Hjaltland og Færøerne[1]. Men hvad Tid dette skede, eller hvorledes disse Underhandlinger bleve drevne, omtales ikke udtrykkeligt. Man erfarer kun, at Thorkell, Leif Erikssøns Søn, og efter hans Død, der maa være indtruffen omkring 1021, den fornemste Høvding paa Øen, var Olafs synderlige Ven, at en anden anseet Grønlænding, Stuf paa Stokkenes i Eriksfjord, var Olafs Hirdmand, og at Grønland fra denne Tid af stod i nærmere Forbindelse med Norge, end med Island, da der langt oftere tales om Skibsfart mellem Norge og Grønland end mellem Norge og Island, ja det endog synes som om Islændingerne rejste til Grønland over Norge[2]. Vi erfare for øvrigt, at Thormod Kolbrunarskald, Kongens før omtalte Hofskald og Yndling[3], omtrent i Aarene 1024–1027 opholdt sig paa Grønland for at hevne sin Fostbroder Thorgeirs Drab, og ved den Lejlighed øvede megen Ustyr i Landet. En af Thorgeirs Drabsmænd var den mægtige grønlandske Høvding Thorgrim Trolle fra Einarsfjorden; den anden, Thorarin ofse, en Islænding, var allerede bleven dræbt paa Island. Det er forhen nævnt, hvorledes Thormods Hu stod til at hevne sin Fostbroder, og da nu Stuf fra Stokkanes just skulde rejse hjem fra Norge, kunde han ej modstaa Lysten til at følge med, men fulgte ham, med Kongens Tilladelse. Kongen medgav ham de bedste Anbefalinger til Thorkell Leifssøn
- ↑ I Flatøbogen, skreven 1387, staar der udtrykkeligt: Retteligen have kyndige Mænd skrevet og sagt med Sandhed, at Kong Olaf gjorde sig alle de Lande, der nu ligge under Norge, paa Island nær, skatskyldige, nemlig Orknøerne, Hjaltland, Færøerne og Grønland; se Færøingasaga, S. 189.
- ↑ F. Ex. Audun vestfirdske, der paa Harald Sigurdssøns Tid rejste til Grønland og der skaffede sig en Iisbjørn, se Harald Sigurdssøns Saga, Cap. 72.
- ↑ Det er forhen viist, hvorledes Thormod nedstammede fra Gunnbjørn, der opdagede Gunnbjørnssker, og selv havde hjemme i Isafjorden, nordvestligst paa Island. Dette kan maaskee og have givet ham et vist Drag til Grønland.
