res Skib var i Fart. Thore baade sejlede og roede af alle Kræfter Dag og Nat; det samme gjorde Gunnstein, og det varede længe førend Skibene nærmedes, thi da man var kommen forbi Kvænangen, begyndte Farten at gaa gjennem Sundene, hvor Gunnsteins Skib var lettere at vende. Dog halede Thores Skib ind paa dem, saa at de, da de kom til Lengvik strax østenfor Senjen, fandt det raadeligst at lægge til Land og løbe op fra Skibet. Strax efter kom Thore, løb op paa Land og forfulgte dem, dog lykkedes det dem at faa skjult sig ved en Kones Hjelp[1], men Thore og hans Mænd toge alt det Gods, der var ombord i deres Skib, fyldte det med Steen i Stedet, førte det ud paa Fjorden, hug Hul i det og sænkede det ned. Thore satte nu Farten lige hjem til Bjarkø, men Gunnstein og hans Mænd nødsagedes til at søge hjem paa Smaabaade, og ganske hemmeligt, saaledes at de kun rejste om Natten og laa stille om Dagen, indtil de kom ud af Thores Syssel[2]. Gunnstein begav sig først hjem til Sange, men drog efter et kort Ophold der til Kongen i Throndhjem, og fortalte ham om hvorledes det var gaaet paa Bjarmelandsfarten. Kongen beklagede det meget, og lovede at skaffe ham Ret, saa snart han kunde. Imidlertid forblev Gunnstein hos ham efter hans Indbydelse[3].
Tidligt den følgende Vaar (1027), kort efter at Finn Arnessøn og hans to:Brødre havde svoret Olaf Troskabsed, kaldte han Finn og andre af sine Raadgivere til sig, og tilkjendegav sin Hensigt, at udbyde Leding, baade af Folk og Skibe, fra det hele Land, for at være rede til at møde Kong Knut, naar denne, hvad han nu maatte vente, vilde paaføre ham Krig. Han overdrog Finn Arnessøn det Hverv at drage til Haalogaland for at udbyde.Almenning paa Kongens Vegne, fastsættende Agdanes som det Sted, hvor den skulde møde ham; han udnævnte derhos nogle til at fare ind i Throndhjem og andre til at drage sydefter i samme Ærende, saa at Budet altsaa udgik over det hele Land. Finn rejste nordefter paa en Skude med henved 30 Mand. Da han kom til Haalogaland, stevnede han Bønderne til Thing, fremførte Kongens Ærende, og krævede Leding. Bønderne i de Hereder havde store ledingsdygtige Skibe, og de udrustede sig strax ifølge Opbudet. Paa denne Maade drog Finn fra Hered til Hered nordefter; deels holdt han. Thing, deels sendte han, hvor han fandt det bekvemmest,
- ↑ Ogsaa denne Kone skal efter Sagaen have anvendt Trolddom.
- ↑ Heraf skulde det synes, som om ogsaa Thore havde Syssel paa Haalogaland, uagtet Sagaerne ellers kun tale om at Sysselen paa Haalogaland var deelt mellem Haarek og Aasmund. Maaskee dog kun Udtrykket her er unøjagtigt, og alene betegner det Strøg, hvor Thore havde Indflydelse. For Resten kan det godt være muligt, at“Thore, da han blev Olafs Hirdmand, fik den allernordligste Deel, eller Amd, i Syssel (Amdarnes sýsla); samt at Aasmund havde Ylfe- og Lofotens Syssel, maaskee ogsaa Stegen og Salten.
- ↑ Olaf den helliges Saga, Cap. 129, Snorre, Cap. 143.
