saa tager han Kongedømmet i Norge, men hvor tro bliver han Eder da, tænker I? I Vinter sagde han til mig, at hvis han kunde komme til, vilde han dræbe Eder. Var det ikke bedre at vi saa til at skaffe Eder selv Norge? Derved kunde I jo ogsaa hevne Eders Fostersøn“. „Men det sømmer sig ikke for mig at dræbe min Brodersøn“, indvendte Harald. „Jeg skal nok paatage mig at vinde Norge under Eder paa en eneste Dag“, svarede Haakon, „og saaledes gjengjelde Eder den Fred og Anseelse, jeg her har nydt, hvis I vil love mig at indgaa Forlig med mig for Brodersønnens Drab, og desuden lade mig faa Norge at raade over imod at blive Eders Jarl, sværge Eder Troskabsed og betale Eder den Skat, hvorom vi nærmere komme overeens: da er I større Konge end Eders Fader, naar I raader over to Riger“. Dette syntes Harald godt om, og Sagen blev aftalt mellem dem. Haakon, som havde 12, eller efter en anden Angivelse 13 Langskibe liggende færdigt rustede, drog afsted for at opsøge Guldharald, og fandt ham kort efter hans Sejr over Harald Graafeld, da han og hans Mænd altsaa endnu vare trætte af Striden. Efter en haard Kamp blev Guldharald overvunden. Ifølge een Beretning skal han være falden i Slaget, ifølge en anden skal han være bleven tagen til Fange og sidenefter hængt paa Haakons Befaling. Haakon skal ogsaa have sat sig i Besiddelse af den Mængde Guld, som Guldharald førte med sig, og som skal have fyldt to Kister og været mere end en eneste Mand i Norden hidtil havde besiddet[1].
Uagtet denne Begivenhed ikke omtales i danske Oldskrifter, og heller ikke fortælles ganske paa samme Maade i alle norsk-islandske[2], faa kan der
- ↑ Snorre, Olaf Tryggv. Saga, Cap. 8–14. Olaf Tr. Saga i Fornm. S. Cap. 48–54. Fagrskinna, Cap. 37–44. Ágrip, Cap. 9. Thjodrek Munk, Cap. 4, 5. Jomsvikingasaga Cap. 6, 7. Egils Saga, Cap. 8l. Knytlingasaga, Cap. 1. Odd Munks Olaf Tr. Saga, Cap. 12, 15. Olaf den helliges Saga, Cap. 12.
- ↑ Saxo (10de B. S. 479, 482) siger kun, som ovenfor nævnt, at Harald (Graafeld) døde efter at have betalt Skat for 3 Aar, og at Haakon var hans Søn. Sven Aagesøn nævner intet enten om Harald Graafeld eller Haakon Jarl. Snorre og de øvrige Kongesagaer, der følge ham, stemme i det Hele taget med Fagrskinna, og afvige derfra mere i Ord og Talemaader, end i den egentlige Fortælling. Mest afvigende er Jomsvikingasaga, men som dog heelt igjennem er upaalidelig, og saavel ved sin Stiil, som ved de øjensynlige Overdrivelser og Usandsynligheder, den indfører, viser sig mere at være et Slags historisk Roman, end at gjøre Fordring paa fuldkommen Troværdighed. Ifølge Jomsvikingasaga
Skade, hentet fra Bestemmelsen i Loven om Ledingen. Den, som undlod at indfinde sig til Leding efter lovligt Udbud, skulde betale Ledingsvide; hvis han gik paa et andet Skib, end han skulde, maatte han og betale Ledingsvide, uagtet han deeltog i Ledingen. Dette kaldtes at ro Ledingen og gjelde Vide, se ældre Gulathingslov Cap. 301.
