derom, men alt, hvad han tilsidst erfoer, var, at Knut skulde være i England og havde store Udrustninger fore, i den Hensigt at bekrige Norge. Da han saaledes ej nøje vidste, hvor han skulde møde Knut, og hans Hær var saa stor, at han ikke uden megen Ulempe kunde opholde sig paa eet Sted, hvorover ogsaa Ledingsmændene knurrede, besluttede han, kun at beholde den meest udsøgte Deel af Hæren hos sig, tilligemed alle Lendermændene, men sende de øvrige hjem. Hans Flaade bestod dog endnu af 60 store Skibe, og med den drog han ned til Sjæland, hvor han begyndte at herje vidt og bredt. Paa samme Tid herjede Kong Anund paa Skaane, ligeledes med en Flaade af 480 Skibe. Han og Olaf mødtes, og de forkyndte offentligt saavel for deres egne Tropper, som for de Indfødde, at det var deres Hensigt at underkaste sig Landet. Mange skulle ogsaa have været tvungne til at gaa dem til Haande. Ulf Jarl gjorde ingen Modstand, men drog med Hardeknut til Jylland og opbød der en Hær og Flaade, for, som de han sagde, at værge dette Landskab mod de forbundne Konger, hvilke han imidlertid lod skalte og valte i Sjæland og Skaane, som de vilde. Aabenbart at forene sig med dem vovede han vel ikke nu, siden Knut var kommen tilbage til England og hvert Øjeblik ventedes med en Hær. Han foretrak at antage en tvetydig Stilling, hvorved han, om det behøvedes, kunde give sig Udseende af at have villet varetage Knuts Interesser, medens han dog vistnok nærmest tænkte, i Hardeknuts Navn at bruge den samlede Hær mod Knut og til sin egen Fordeel[1].
Imidlertid havde. Knut samlet en stor Hær og Flaade, med hvilken han ufortøvet drog fra England til Danmark. Haakon Jarl fulgte ham som Medanfører; og desforuden Erling Skjalgssøn, Thore Hund og flere af de frafaldne Nordmænd. Hans Skibe udmerkede sig ved deres overordentlige Størrelse og store Pragt; saaledes styrede han selv et Drageskib paa 60 Rum, Haakon Jarl et andet, paa 40 Rum; begge havde forgyldte Dragehoveder, og Sejlene vare stavede med blaat, rødt og grønt[2]. Alle de øvrige Skibe vare malede ovenfor Vandgangen, og den hele Færd saare prægtig. Sighvat Skald har beskrevet den i sin Knutsdraapa, efter al Rimelighed som Øjevidne. Han var nemlig Aaret i Forvejen dragen paa en Handelsrejse til Nordmandie, hvor han tilbragte Vintren, og kom just samme Sommer fra Rouen til England, som Knut foretog sine Udrustninger, og havde nedlagt Forbud mod at noget Kjøbmandskib maatte forlade England, førend Udrustningen var
- ↑ Olaf den helliges Saga, Cap. 141, 144, Snorre, Cap. 155, 158. Fagrskinna, Cap. 100, 113.
- ↑ Var Knuts Skib paa 60 Rum eller 120 Halvrum, maa man, hvis Halvrummene her, som paa Ormen lange (se ovenfor S. 379) rummede 8 Mand, antage en Besætning af 960 Mand, eller henimod 1000; Besætningen paa Haakon Jarle Skib bliver 640, eller henimod 700. Dette viser, at Knuts Hær maa have været meget stor.
