Denne siden er korrekturlest
757
Olafs Flugt gjennem Valdalen og over Fjeldet.
len, og tage Vejen over Fjeldet til Oplandene. De nærmere Omstændigheder ved denne Rejse ere omhyggeligt opbevarede i en halv historisk, halv legendarisk Beretning, som efter al Sandsynlighed allerede faa Aar efter, da Olafs Hellighed var anerkjendt, dannede sig blandt Egnens Beboere, hvilke nu med from Iver tilbagekaldte i Erindringen alt, endog det ubetydeligste, hvad den hellige Konge enten havde sagt eller gjort, og som vare tilbøjelige til at give enhver af hans Handlinger et helligt, underbart Præg. Endnu den Dag i Dag lever Folkesagnet derom i Egnen[1]. Vi gjengive Beretnin-
- ↑ Se Strøms Søndmøres Beskrivelse II. S.267–72. Fayes norske Sagn, S. 121 flg. Beretningen anføres vidtløftigt i den legendariske Saga, Cap. 71, 72, kortere i Olaf den helliges Saga, Cap. 170, 171, Snorre, Cap. 188, 189. Merkeligt er det dog, at den allerældste Redaktion af den legendariske Saga kun i største Korthed fortæller at Olaf satte sine Skibe paa Land i Slygsfjord i Møre og derfra drog til Oplandene, hvilket igjen Fagrskinna Cap. 109 har optaget. Men derved er Sammensætteren af den yngre Bearbejdelse af den legendariske Saga kommen til at begaa den Fejl, at gjøre Olafs Tog i Slygsfjorden m. m. til tvende. Først beretter den (Cap. 71) at Kong Olaf drog med sine Skibe nord til Møre, hvor han hørte at Thrønderne vare imod ham, og at han derfor gik fra sine Skibe paa et Sted der kaldtes Glygs, ledsaget af to Brødre, der ogsaa siden efter omtales som Deeltagere i hans Flugt og begge hed Thorleif, den ene med Tilnavnet „hvite“, den anden med Tilnavnet „Kveik“; de sagde ham, at de kjendte Kong Knuts Skibe, og at han var kommen i Landet; derpaa (Cap. 72) siges der, at Knut virkelig kom til Norge, at Olaf drog nordefter og kom til Søndmøre, laa i Steinavaag o. s. v. Nedskriveren har saaledes glemt, at.han strax i Forvejen allerede har ladet Olaf komme til Møre og forlade sine Skibe. Det er ligeledes en aabenbar Fejl, at han har ladet Knut komme til Landet, .da han just nys var dragen bort fra Landet. Og idet følgende begaar han endnu en stor Fejl, idet han til Olafs videre Rejse gjennem Lesje henfører, hvad der vedkommer hans Omvendelsesrejse i 1024, nemlig at Lesje christnedes og han selv drog gjennem Lordalen og over Stavabrekka ned til Vaage m. m, se ovenfor S. 611. Det er merkeligt nok, at just alt dette, der indeholder Modsigelserne og Urigtighederne, ligefra Beretningen om de to Hirdmænd, der gjenkjendte Knut, og indtil Lesjes og Vaages Omvendelse til Christendommen, er indskudt i den yngre Bearbejdelse, men udeladt i den ældre. Skade derfor, at man ej har den ældre fuldstændigt, for at kunne see, om den henfører Beretningen om Christendommens Indførelse i Lesje og Vaage til sit rette Sted, eller om den ogsaa her fatter sig kortere, og forbigaar den hele Episode. Det sidste synes at være det rimeligste. Men i saa Fald maa man da ogsaa antage, at de forskjellige Bestanddele, hvoraf Olaf den helliges Saga er sammensat, endnu paa den Tid, da den yngre legendariske Bearbejdelse kom istand, slet ikke vare ret ordnede og bragte i Harmoni, saaledes som i den historiske Olaf den helliges Saga. Havde dette været Tilfældet, da kunde Bearbejderen af den legendariske Saga umuligt have begaaet saa store Fejl. Hans Arbejde synes at være det første ubehjelpelige Forsøg paa at bringe hine Lokalsagn fra enkelte Egne af Norge ind i den hidtil vedtagne, og mestendeels legendariske, Beretning. Fagrskinnas Sammensætter synes at have benyttet Sagaen i dens ældre, kortere Form. For øvrigt har den legendariske Saga her, som ellers, Navnene i en rigtigere Form, me-
