sine Venners Raad endog have holdt Thing med Oplændingerne og bedet dem om Hjelp mod Kong Knut, men forgjæves. Han besluttede da, og kundgjorde det for sine Mænd, som det raadeligste at forlade Landet, og for det første drage til Sverige. Derfor gav han mange af sine Mænd, der havde Huus og Børn at varetage, Lov til at drage hjem til deres Gaarde: thi det var usikkert, hvor vidt deres Ejendom og Familie vilde blive skaanet, om de droge bort af Landet med Kongen. Han bad kun, at de vilde lade ham vide, naar der skede saadanne Tidender i Landet, som det kunde være af Vigtighed for ham at erfare, thi han havde, sagde han, ikke opgivet Haabet om at faa sit Rige tilbage hvis Gud forundte ham et længere Liv. Blandt dem, der saaledes fik Hjemlov, vare Bjørn Stallare og Sighvat Skald. Blandt dem, som fremdeles bleve hos Olaf, nævnes, foruden Dronning Aastrid, hans Datter Ulfhild og hans femaarige Søn Magnus, ogsaa Biskop Grimkell, Ragnvald Brusessøn fra Orknø, Thorberg, Finn, Kolbjørn og Arne Arnessønner, foruden flere Lendermænd, Thormod Kolbrunarskald, to Brødre ved Navn Thorleif Kveik og Thorleif hvite, Thord digre, en Systersøn af Einar Thambarskelve, Finn, en Søn af Haarek i Thjøtta, to Islændinger, ved Navn Einar og Thord, o. fl.[1]. Efter en Beretning
- ↑ Navnene opregnes forskjelligt. Den ældste Bearbejdelse af den legendariske Saga nævner: Dronning Aastrid, Gudrød, Halfdan, Ragnvald, Dag, Ring, to Thorleifer, Aaslak, Helge, Thord, Einar, Finn Haarekssøn, Thord, Finn Arnessøn, Thorberg, Arne, Kolbjørn, Thormod Skald, Tone, Egil. Intet Tillæg føjes til Navnene. Den yngre Bearbejdelse af den legendariske Saga har: Dronning Aastrid, Gudrød og Halfdan, Ragnvald og Dag, Ring og Thorleif, Aaslak og Helge, Thord og Einar, Finn Arnessøn, Thorberg og Arne, Thorbjørn og Thormod Skald. Dette stemmer med den foregaaende Liste paa det nær, at Thorleif kun nævnes een Gang, (hvilket dog alene kan grunde sig paa Skjødesløshed, da ogsaa hiin nævner Thorleif i Enkelttal: Þorleifr tveggjahvárr), Finn Haarekssøn og den Thord, der nævnes efter ham, udelades, og Thorbjørn sættes i Stedet for Kolbjørn, hvilket er en Fejl, da her aabenbart sigtes til Arnessønnerne, af hvilken en hed Kolbjørn (Kolbein), der ogsaa siden nævnes blandt Olafs Ledsagere, men ingen Thorbjørn, uden i Fagrsk. Arnmødlingtal, der ligeledes, som ovenfor viist, fejler heri. Den ældste Kodex af den historiske Saga nævner: Dronning Aastrid, Ulfhild, Magnus, Ragnvald Brusessøn, Thorberg, Finn og Arne Arnessønner. Flatøbogen sammenstiller begge Lister, idet den nævner Aastrid, Ulfhild, Magnus, Ragnvald Brusessøn, Dag og Ring i Gautland, Finn Haarekssøn (i Udgaven Fornm. S. V. 25 staar Haraldssøn, hvilket aabenbart maa være en Læsefejl), Egil Hallssøn, Tone Valgautssøn, Thord digre, Systersøn af Einar Thambarskelve, Thorstein Ragnhildssøn, to islandske Mænd ved Navn Einar og Thord,Thorleif Kveik og Thorleif hvite, Thorberg, Finn, Arne og Kolbein Arnessønner, Gissur Gullbraaskald og Thormod Kolbrunarskald. Det er aabenbart, at saa vel den legendariske Saga, som Flatøbogen her have opregnet de fornemste af de Mænd, der i den hele Tid fra Flugten til Sverige indtil Slaget ved Stiklestad enten ledsagede Olaf, eller siden sluttede sig til ham, eller kæmpede
