tilligemed mange andre anseede Nordmænd, hvilke Gunnnhilds Sønners Haardhed havde nødt til at forlade deres Odel. Han styrede først til Viken, hvor alle Indbyggerne underkastede sig ham. Da han kom til Tunsberg, samlede en Mængde Krigere sig om ham, og over dem, saa vel som alle de øvrige, der i Norge havde slaaet sig til ham, satte han Haakon Jarl til Anfører. Her i Tunsberg, som det synes, forlenede han Haakon Jarl med syv Fylker, nemlig Rogaland, Hørdafylke, Sogn, Firdafylke, Søndmøre, Raumsdal og Nordmøre, foruden Throndhjem, der betragtedes som hans Fædrenearv, og hvortil han ogsaa maa have regnet Naumdal og Haalogaland. Han fik alt dette paa de samme Vilkaar, under hvilke Harald Haarfagre gav sine Sønner det, nemlig mod at afgive Halvdelen af de kongelige Indtægter, dog saaledes, at han skulde oppebære det Hele, saavel al Landskylden, som Afkastningen af Kongsgaardene og alt andet kongeligt Gods, naar der var Hær i Landet[1]. At han forpligtedes til at understøtte Harald med Vaabenmagt, naar denne fordrede hans Hjelp i Krigstilfælde, fulgte allerede af Lensforholdet, og behøvede neppe udtrykkelig at betinges. Det viser sig ogsaa i det Følgende, at Haakon virkelig indfandt sig paa Haralds Opfordring for at understøtte ham mod Kejser Otto[2]. Det heder fremdeles, at Harald Grønske, Søn af den red Harald Graafelds List dræbte Kong Gudrød Bjørnssøn, var med ved denne Lejlighed, 18 Aar gammel, og af Danekongen forlenedes med Vingulmark, Vestfold og Agder indtil Lindesnes, paa samme Vilkaar, som Harald Haarfagres Sønner. Men dette er aabenbart en Urigtighed, thi Harald Grønske var paa denne Tid vistnok endnu kun et Barn. Viken, og med den sandsynligviis Oplandene, har Harald Gormssøn vistnok for det første forbeholdt sig selv eller sit umiddelbare Herredømme[3].
- ↑ Saaledes alle de ovennævnte Sagaer, paa Olaf den helliges Saga nær, som udtrykker sig saaledes: „han skulde besidde alle Kongsgaarde og Landskylder i Throndhjem, og tillige have alt kongeligt Gods, hvis Hær var i Landet“. Derved indskrænkes hans Ret til Kongsgaardene alene til Throndhjem. Dog kan denne Læsemaade neppe være rigtig. De øvrige Haandskrifter have Stedet saaledes som ovenfor anført. – At Haakon virkelig ikke fik mere end de nævnte 7 Fylker, viser sig af et baade hos Snorre og i Kongesagaerne strax efter anført Vers af den samtidige Skald Einar Skaaleglams Digt Vellekla, hvor udtrykkeligt 7 Fylker omtales. Altsaa maa Throndhjem være betragtet som hans Fædrenearv, udenfor den egentlige Forlening, og da det nu siden udtrykkeligt heder (Snorre Cap. 18, Olaf Tryggv. S. Cap. 56), at Haakon i Kampen mod Ragnfred havde Krigsfolk baade fra Haalogaland og Naumdal, maa disse Fylker have været underforstaaede under Throndhjem i videre Betydning.
- ↑ Thjodrek Munk nævner og, som vi have seet, udtrykkeligt denne Bestemmelse, ligesom der ogsaa i Jomsvikingasagas forøvrigt upaalidelige Beretning hentydes dertil.
- ↑ Naar man overvejer at Olaf den hellige, Harald Grønskes Søn, ved sin
