vede derfor alt, hvad Knut ønskede. Derpaa tog han Afsked med Knut, fik hæderlige Gaver af ham og rejste hjem[1].
Det var virkelig Knuts Hensigt at kalde Haakon Jarl tilbage. Muligt er det, at han havde saa øm Samvittighed, som Knut sagde, og at han derfor ej, om det udfordredes, vilde indlade sig i nogen umiddelbar Kamp med Olaf, uagtet han jo rigtignok ikke hidtil af sin Ed havde ladet sig hindre fra at deeltage i Knuts Tog til Norge, der havde til Hensigt at omstyrte Olafs Herredømme. Men af engelske Efterretninger erfarer man, at Knut derhos mistænkte Haakon for at omgaaes med Planer til at skille ham selv ved Liv eller Rige, hvilket sidste dog vel kun kan forstaaes som om han tænkte paa gjøre lig uafhængig i Norge, hvis Høvdinger, med al deres Kjærlighed til ham, ikke i det hele taget vare Danevældet gunstige. Det Paaskud, som Knut anvendte til at kalde Haakon fra Norge, synes at have været et aftalt Giftermaal mellem ham og en Systerdatter af Knut, ved Navn Gunnhild. For at besøge denne sin Fæstemø, heder det i vore Sagaer, drog Haakon over til England, hvor Knut tog vel imod ham, og hvor han til Brylluppet, som han vilde holde i Norge, anskaffede sig alle slige sjældne og kostbare Sager, der vanskeligen vare at faa kjøbt i Norge. Ifølge .den engelske Beretning var han, eller rettere, blev han allerede gift med hende, men blev noget efter St. Martins Dag (11te November) under Skin af at skulle rejse i et Gesandtskab, der siges ikke hvorhen, sendt i Landflygtighed af Knut, der mistænkte ham, saaledes som ovenfor nævnt; og paa denne Rejse omkom han[2]. Vore Sagaer fortælle, at han blev meget silde
- ↑ Olaf den hell. Saga, Cap. 194. Snorre, Cap. 194.
- ↑ Beretningen om Haakons Død forekommer simpelt hen, uden at hans Giftermaal omtales, i den ældste, dette Tidsrum omfattende Kodex af Chron. Sax. ved 1030. Først omtales Kong Olafs Død, siden heder det: „i samme Aar, før dette skede, omkom den dygtige Jarl Haakon paa Søen“. Derimod fortæller Florents af Worcester (Mon. hist. Br. I. 595) aabenbart, som man maa antage, efter særegne, maaskee nordiske Oplysninger, ved 1029: „Canutus, rex Anglorum, Danorum, et Norreganorum, ad Angliam rediit, et post festivitatem Sancti Martini Danicum comitem Hacun, qui nobilem matronam Gunildam, sororis suæ et Wyrtgeorni regis Winidorum filiam, in matrimonio habuit, quasi legationis causa in exilium misit: timebat enim ab illo vel vita privari vel regno expelli“. Og ved 1030: Prædictus comes Hacun in mari periit: quidam tamen dicunt eum fuisse occisum in Orcada insula. Om denne Wyrtgeorn og hans formodede Identitet med Wrytsleof dux, og Vrjatsheslav, Fyrst af Polotsk, have vi ovenfor talt, S. 482, 589. Florents fortæller videre, ved 1044 (S. 602), at Gunnhild, Enke saavel efter Haakon, som efter Harald, blev fordreven fra England med fine Sønner Heming og Thorkell, og drog til Brügge i Flandern, hvorfra hun senere begav sig til Danmark. Sønnernes Navne vise noksom, at hendes sidste Mand var Thorkell den højes Søn. Af den Omstændighed, at hun overlevede Haakon, maa man naturligviis slutte, at hun ikke fulgte ham paa Rejsen. Vor Saga har derfor maaskee Ret, naar den kun lader hende være Haakons Fæstemø, med hvilken
