kunde saaledes her fra første Haand faa Bekræftelse paa Rygtet om Haakon Jarls Død, og Vished om, at Norge endnu var uden nogen øverste Høvding. Olaf skal have tilbragt nogen Tid paa denne Ø, hvad enten han nu ventede paa Medbør, eller det var af Iver for Christendommen, thi vist er det, at han benyttede denne Lejlighed til al skaffe den Indgang hos Gotlands Indbyggere, som endnu vare Hedninger. Flere af Landets Høvdinger modtoge Olaf med stor Forekommenhed, og indfandt sig hos ham med Gaver. Saaledes skal en vis Ormika af Heinheim have foræret ham tolv Vedre foruden andre Fødevarer, hvorimod Olaf skjenkede ham to Boller og en Bredøxe; og denne Ormika lod sig ved Olafs Overtalelser bevæge til at antage Christendommen, og gjorde sig et Bønnehuus paa en Holme tæt udenfor Akrgarn[1]. Denne Holme fik siden Navnet St. Olafs Holm, hvilket endnu er dens sædvanlige Navn, og i Stedet for Bønnehuset byggedes senere en Kirke, der indviedes til St. Olaf, og til hvilken der, som det synes, skede hyppige Valfarter og ofredes betydelige Gaver[2]. Man har saaledes fuldkommen Grund til at antage, at det var Olafs Besøg paa Gotland, der allerførst skaffede Christendommen Indgang og fast Fod paa Gotland, og af denne Omstændighed kan man maaskee forklare visse merkelige Overeensstemmelser, der i det mindste i enkelte Talemaader og Sprogegenheder findes mellem den ældste gotlandske Lov og den ældre Gulathingslov, som om nemlig den Ærefrygt, hvormed man paa Gotland betragtede Olaf som Øens første Christendoms-Apostel, ogsaa har bevæget Gotlændingerne til at gjøre sig bekjendte med hans Lovgivning i Norge og til at optage et og andet af denne[3]. Medens Olaf laa ved Gotland, traf
- ↑ Gotlands-Lagen, historisk Tillæg Cap. 3. Det er allerede ovenfor (S. 764) anmerket, at Gotlandslagen henfører dette Besøg af Olaf til dennes Rejse fra Sverige til Jaroslav i Holmgard. Men da en Fejltagelse i denne Henseende let kunde opstaa i det gotlandske Sagn, medens den derimod er mindre tænkelig i Sagaen, som Skridt for Skridt følger Olafs Bevægelser og udtrykkeligt nævner Opholdet ved Gotland paa Tilbagerejsen; og da derhos Beliggenheden af Akrgarn eller St. Olafs Holm paa Østkysten af Gotland snarere taler: for at Olaf kom fra .–Osten, end fra Vesten, maa det ansees rettest at henføre Besøget til Olafs Tilbagerejse, og antage det for det samme, under hvilket han lod Jakul Baardssøn henrette.
- ↑ Schlyter, Samling af Sveriges gamla Lagar, 7de B. S. 314. Det vises her af Diplomer aldeles sikkert og utvivlsomt, at Akrgarns Kirke er den samme, som senere kaldtes Capella Sancti Olavi in Akergarn, hvoraf Levninger endnu findes, og at Stedet selv er den nu saakaldte St. Olafs Holm i Hetli (Helgavi) Sogn paa Østkysten af Gotland, hvilken nu ej længer er omflydt, men landfast. De anførte Diplomer (af 1246, 1248, 1277, 1280, 1349) handle alle om Anvendelsen af det Offer, som faldt paa St. Olafs Altar i Akrgarn.
- ↑ Schlyter, samme Verk, Fortalen, S. VI, VII. Her anføres flere Ord og Talemaader, der ellers ikke brugtes i Svensk, og heller ikke forekomme i de svenske Love, men derimod gjenfindes i Norsk, og i den ældre Gulathingslov, f. Ex.
