Da Kongen var færdig med Hærens Ordning, fortsatte han sin Vej ud efter Dalen, indtil han kom til det Sted, hvor han havde bestemt at tage Natteleje. Der nævnes ikke, hvor det var, men det kan ej have været meget langt ovenfor Stiklestad, maaskee i Nærheden af Uglen[1]. Hans Tog gjennem Dalen gik, hvor vigtigt det end maatte være ham at naa Levanger og saaledes Søkysten, førend Bønderne afskare ham Vejen, dog i det hele taget meget langsomt, deels fordi han maatte bruge Forsigtighed, deels fordi hans udisciplinerede Hær var vanskelig at holde sammen, saa at man hyppigt maatte gjøre Holdt, for at Afdelingerne ikke skulde komme alt for langt fra hinanden, deels endelig fordi man i hine Tider, paa de slette Veje, man den Gang havde, overhoved kun kom langsomt frem. Landevejen gjennem Verdalen til Jemteland gaar nu paa Sydsiden af Elven, og det hele Stykke af denne Vej fra Nes, der ligger lige over for Stiklestad, til Grændsen, udgjør kun omtrent tre norske Mile, og mellem Suul og Nes er der kun tvende. Ny maa vistnok den Vej, Olaf tog, nemlig fra Indalen til højre og til Nordsiden af Elven ved Stav, have været noget længere, men mere end tre Mile kan der dog, selv ad denne Vei, ikke have været mellem Suul og Stiklestad, og fra Stav til det sidstnævnte Sted er der neppe en halv Miil. Og dog see vi, at Olaf ikke tilbagelagde dette korte Stykke i een Marsch, men overnattede paa Vejen. Olaf kan saaledes paa denne Fart gjennem Verdalen ikke have tilbagelagt mere end henved en Miil om Dagen. Man maa derfor antage, at han har været to Dage om Vejen fra Suul til Stav. Her maa den største Deel af Dagen være hengaaet med Mønstringen, saa at han først henimod Aften kunde fortsætte Vejen. Dette forklarer, hvorfor han den Aften ikke kom videre end i det højeste lidt over en Fjerdingvej udenfor Stav. Der var maaskee og en Grund mere, hvorfor Kongen tilbragte den Dag forholdsviis i Stilhed; thi det var, efter de paalideligste chronologiske Beregninger, en Søndag (den 30te August[2]. Thorsdag Morgen den 27de maa han altsaa være kommen til
- ↑ Den legend. S., C. 86 antyder Stiklestad selv som Stedet, hvor han overnattede.
- ↑ Den følgende Dag, da Stiklestadslaget stod, var nemlig, som Hansteen ved astronomiske Beregninger har viist (Samlinger til det norske Folks og Sprogs Historie I. S. 452 flg. II. S. 157 flg.), Mandagen den 31te August, thi da indtraf den Solformørkelse, der ifølge Sagaerne og Sighvat Skalds, paa Øjevidners Beretninger grundede, Kvad, udmerkede Olafs Dødsstund. Det sædvanlige var ellers, ej alene i nyere, men ogsaa i ældre Tider, at antage St. Olafs Dag, 29de Juli, for hans Dødsdag. Saaledes siges der i Olaf den helliges Saga, Cap. 219, hos Snorre, Cap. 248, og i Annalerne, at Olaf faldt Onsdagen den 29de Juli 1030; hos Thjodrek Munk, Cap. 19, at han faldt Onsdagen den 29de Juli 1029, i Legenderne, meddeelte efter arnamagnæanske Haandskrifter af Langebek (Scr. rer. Dan. II. S. 532, 534), at han faldt Ons-
Thormods eget, noget senere (Cap. 91). Derimod anføres Thorfinns Vers paa et Sted (Cap. 89), der omtrent svarer til det, hvor det forekommer i den hist. Saga.
