Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/883

Denne siden er korrekturlest
857
Ragnvald Brusessøn til Orknø.

forøgedes derved, at han ved sin Broder Bruses paa samme Tid indtrufne Død ogsaa tog hans Trediedeel af Øerne i Besiddelse, og derved kom til at herske over dem alle[1].

Da Ragnvald Brusessøn i 1035 kom til Norge, erfoer han sin Faders Død, og fik strax, som venteligt var, Lyst til at erhverve sine Fædrenebesiddelser tilbage. Han bad derfor Magnus om at hjelpe ham dertil, og Magnus, for hvem det maatte være magtpaaliggende at bringe Orknøerne tilbage under norsk Lenshøjhed, gav ham Jarlsnavn, forlenede ham, foruden med den Deel, han egentlig skulde arve, ogsaa med den Trediedeel af Øerne, som Olaf havde givet hans Fader Bruse, lod ham faa tre vel udrustede Langskibe, og tilsagde ham sit Venskab og sin kraftige Hjelp, naar han maatte behøve den. Da Ragnvald kom til Øerne, sendte han strax Bud til Thorfinn for at melde ham sin Ankomst og lade ham ride, hvad Kongen havde bestemt, og hvorledes han derfor nu havde at forholde sig. Thorfinn, der just paa denne Tid var beskjeftiget med de skotske Anliggender, erklærede sig villig til at afstaa Ragnvald de to Trediedele, hvis –Ragnvald til Gjengjeld lovede at understøtte ham paa hans Krigstog. Dette levede Ragnvald, et Forlig paa disse Vilkaar kom istand mellem dem, og Ragnvald fik virkelig de to Trediedele i sin Besiddelse[2]. Ragnvald understøttede ogsaa Thorfinn paa hans Tog, der fornemmelig gjaldt de vestlige Fjorde i Skotland, Sydrøerne, hvilke Thorfinn tildeels underlagde sig, ja endog, som det fortælles, en Deel af Irland[3]. Thorfinn søgte dog, som man tydeligt kan see, især at sikre sig sine Besiddelser i og sin Magt over det nordlige og vestlige Skotland; og i den Hensigt opholdt han sig endog i nogen Tid i Galloway[4] i det sydvestlige Skotland, hvorfra han da vel og har underkastet sig hiint

  1. Orkn. Saga, S. 30–44.
  2. Orkn. Saga, S. 48–52.
  3. Orkn. Saga, Cap. 52. Der tales om et stort Slag, Thorfinn og Ragnvald skulle have vundet i en Fjord, kaldet Vatnsfjord, hvilket Ravn ogsaa forekommer i et Vers af Arnor om dette Slag. Hvilken Fjord der herved menes, vides ikke: etsteds paa den vestlige Kyst af Skotland maa det have varet. I et andet Vers, anført i Orkn. Saga, Cap. 54, nævner Arnor irske, bretske og skotske Folk som dem, Thorfinn paa sine Tog fældte.
  4. I Orkn. Saga, S. 54, staar: Thorfinn Jarl sad nu og da lange paa Katanes, paa det Sted der kaldes Gaddgedlar, hvor Skotland og England mødes. Her er det tydeligt, at et „og“ er udeladt efter „Katanes“, da dette, den nordøstligste Pynt af Skotland, aldrig kunde siges at vare Grændseland mod England. Salomon, der i vidtløftigst Forstand indbefattede hele den sydvestligfte Spids af Skotland, lige fra Annandale ved Solway til Carrick lige over for Cantire, var derimod i Ordets egentligste Forstand Grændselandet mod England; det kaldtes tidligere „Galwydia“, „Galwayth“ o. a. d., hvilket nok kunde forvanskes til„Gaddgedlar“. Galloway ligger netop lige over for Cumberland og Irland, altsaa i Centret for Thorfinns Bevægelser.