Brestessøns anseede Enke, Thurid Thorkellsdatter, uagtet hun paa denne Tid var henimod 70 Aar gammel. Uagtet Thurid afskyede Thord, og vist ogsaa fandt et nyt Giftermaal i hendes Alder latterligt, gav hun Sigurd dog, efter sin kloge Datter Thoras Raad, godt Haab, og bestemte ham og hans Broder en Dag, de kunde komme for at hente Svar, thi saaledes, meente Thora, kunde disse Voldsmænd lettest lokkes i Fælden. Leif ytrede dog Betænkeligheder med Hensyn til sin Søn Sigmund, der nu var i Thronds Vold; men Thora beroligede ham og foreslog ham strax at rejse til Thrond med hende for at befri Sønnen. Det skede; ledsagede af fem Mænd droge de til Østerø, hvor Thrond, der neppe var belavet paa deres Ankomst, tog vel imod dem. Thora spurgte sin Søn Sigmund, der nu var 9 Aar gammel (1035), hvad Thrond havde lært ham. Han svarede: alslags Rettergang og Lovkyndighed. Derpaa spurgte hun, om han ikke ogsaa havde lært ham Christendomskundskab. Sigmund svarede at han havde lært Credo og Pater noster. Moderen forlangte at høre dem: han kunde Pater noster temmelig godt, men det Credo han havde lært af Thrond, lød saaledes:
Givne ere Engle gode,
Ej gaar jeg ene ude;
mine Fødder følge
fem Guds Engle;
Beder jeg for mig Bøn,
Bære de den for Christ;
Synger jeg Psalmerne syv,
Sørge Gud for min Sjæl![1].
Thora bebrejdede Thrond, at han ej havde lært Sønnen noget ordentligere Credo, men Thrond svarede, at ligesom hver af Christi Disciple havde sit eget Credo, saaledes havde han ogsaa sit, og de kunde alle være lige gode om de end vare forskjellige. Om Aftenen, da man skulde gaa til Sængs, forlangte Thrond, som sædvanligt, at have Sigmund hos sig, da han ellers, som han foregav, ej kunde sove; men Thora sagde at Sigmund skulde blive hos hende, for at fortælle hende om hvorledes han havde levet, og Thrond, der, som det synes, kun havde faa Folk hos sig paa Gaarden, vovede ej at modsætte sig det. Om Natten vakte Thora Leif, og bad ham i Hast gaa om paa Øen med sine Folk, og forhugge enhver Farkost, som fandtes der. Det skede; og da han var kommen tilbage, stod Thora op, tog Sigmund med sig, og gik ombord, medens Leif sagde Thrond Farvel, og meldte ham at Sigmund fulgte med. Thrond sagde vel at dette ej gik an, men forgjæves. Leif gik ombord og sejlede afsted, og da Thrond bød sine Folk at tage en Skude for at sætte efter ham, styrtede Søen ind saa at de maatte vende om. Leif og Thora kom i god Behold hjem med Sigmund. Kort efter indfandt Sigurd sig ledsaget af Thord, selv 12te, til bestemt Tid paa Skove. Thord advarede Broderen, men, ligesom forblindet, gik han
- ↑ Dette saakaldte Credo (Thrond, ukjendt med Latinen, kaldte det kredda), der anføres i Færeyingas., Cap. 56, kjendes endnu, i den ovfr. anførte fuldstændigere Form, paa Færøerne, se Fortalen til Rafns Udg. af Færeyinga Saga, S. IV.
