De tre Hoveddele, hvoraf Norge i legislatorisk Henseende kom til at bestaa, efter at alle dets Fylker og Landskaber havde antaget en af de tre Hovedlove, Frostathingsloven, Gulathingsloven og Eidsivathingsloven, ere her saaledes betegnede at
hele den Strækning hvor Frostathingsloven gjaldt (Jemteland og Herdalen undtagen, der først senere forenedes med Norge) er betegnet med Blaat.
Hele den Strækning, hvor Gulathingsloven gjaldt, er betegnet med Guult.
Hele den Strækning, hvor den oprindelige Eidsivathingslov gjaldt, er betegnet med Rødt.
Men af Frostathingslagen var det kun Thrøndelagens 8 Fylker, der udgjorde den oprindelige Thingforening. Disse ere her særskilt afgrændsede med Bruunt. Da der ej var Rum til deres Navne, ere de betegnede med Tal, saaledes:
1. Strindafylke. 2. Orkdølafylke. 3. Gauldølafylke. 4. Stjordølafylke. (Disse vare „Ud-Thrøndernes Fylker“).
5. Skeynafylke. 6. Verdølafylke. 7. Eynafylke. 8. Sparbyggjafylke. (Disse vare „Ind-Thrøndernes Fylker“).
Til denne Thingforening sluttede sig siden følgende Fylker:
9. Naumdølafylke. 10. Nordmørafylke. 11. Raumsdølafylke.
Haalogaland, der ligeledes er betegnet med blaat, fordi Frostathingsloven gjaldt der, dannede et eget Fylke for sig, der aldrig tilhørte Thingforeningen. Dette har man søgt at antyde ved at anbringe en særegen Grændse.
Hvad de to øvrige Lovgivningsdistrikter angaar, har man søgt at skjelne mellem de egentlige Fylker, der oprindelig udgjorde Hoved-Thingforeninger, eller tidligt sluttede sig til de bestaaende, og de øvre Dal-Distrikter; der henførtes under Fællesbenævnelsen „Oplande“, og oprindelig ej betragtedes som egentlige Fylker, men deels kun som Udvexter paa disse, f. Ex. Valdres og Haddingjadal paa Sogn, deels som særegne, fra Thingforeningerne adskilte, Bi-Landskaber, der først sildigere sluttede sig til dem. Disse, nemlig Setr
