Tiden omkring 960[1], og hermed lader det sig godt forene, hvad Adam af Bremen fortæller, at han blev døbt i sin Barndom, da Harald selv antog Christendommen. Allerede i sit 15de Aar skal han efter sin Fosterfaders Opmuntring have aftrodset Kongen Folk og Skibe til at drage paa
- ↑ Vi læse at Sven Tjugeskeggs Datter Gyda, gift med Erik Jarl, allerede i Aaret 997 blev Moder til Haakon Jarl den yngre, og dette kan ikke betviv-
indeholde de, som man let ser, tildeels den Beretning, der i Norge fortælles om Heming, i Schweiz om Wilhelm Tell, o. s. v., og som oprindelig tilhører Sagnkredsen om Valund, se ovf. 1ste B. S. 210. De maa derfor betragtes som aldeles uhistoriske, hvilket ogsaa viser sig deraf, at man endnu i Skaane viser Toke Skyttes Grav ved Klaustrup og i Nærheden af „Hemingsdynge“, saa at man altsaa her baade har Toke og Heming tilsammen. (Petersens Danm. Hist. III. S. 174). Den Forbindelse, hvori Palne-Toke er sat med Jomsborg, hidrører maaske fra ældre Sagn om Harald Hildetand, ej om Harald Blaatand, thi i Opregnelsen af Haralds Kæmper, der skyldes Starkads Kvad, nævnes en „Toke fra Jum“ (Saxo, S. 397). En mægtig Mand ved Navn Toke levede virkelig paa Harald Blaatands Tid, thi Schol. 37 til Adam af Bremen nævner ham som Fader til den med Sven Tjugeskegg samtidige Biskop Odinkar af Ribe, og lægger til, at han var „dux Winlandensis“ og at Trediedelen af „terra Winlandensis“ var hans Ættegods. Da Mag. Adam (II. 34) fortæller, at Odinkar skal have stiftet Bispedømmet Ribe af sit eget Arvegods, synes det, som om „Winland“ her betyder en Deel af Sønderjylland. Men de oldnorske Sagabearbejdere, som tidligt benyttede Mag. Adam, kunne maaske have taget det i Betydningen „Vindland“ d. e. Vendernes Land. Da Vagn Aakesøn synes at have været en historisk Person, og Historieskriveren Sven Aagesøn, saavelsom Erkebiskopperne Asser og Absalon, kun i faa Led nedstammede fra ham, synes det besynderligt, at Sven ved at omtale Palne-Toke ikke i mindste Maade skulde antyde sit Frændskab med denne, saafremt Vagn virkelig var hans Sønnesøn; ligesaa besynderligt er det i dette Tilfælde, at Saxo blot skulde kalde ham „en vis Toke“; endelig er det besynderligt, at Vagn som Jomsviking skulde slutte sig til et Samfund, der i det hele taget var Sven fiendsk, medens hans Farfader var Svens ivrigste Ven og Forsvarer. Palne-Tokes foregivne Slægtskab med Vagn og hans Herredømme i Venden kan vel altsaa ansees som uhistorisk, og hvad man veed med Vished, bliver kun Tilværelsen af den mægtige Toke, Jarl i Jylland. – Palne-Navnet knytter sig derimod ganske bestemt til Fyn, hvor der endnu er Sagn om den vilde Palne-Jæger, og hvor „Palles Mark med Pallehuus og Palles Gravhøj nærved Odense minder om Palne-Ættens Magt og Anseelse. Da de engelske Annaler omtale en fornem Dane ved Navn Pallig eller Palnig (saaledes bør man nemlig læse Navnet, ikke Paling), gift med Sven Tjugeskeggs Syster og dræbt i Blodbadet 1002, kan man neppe tvivle paa, at han hørte til hiin fynske Familie, hos hvem Sven var opfostret; og antaget, at Svens Fosterfader virkelig hed Toke, bliver denne Palnig snarest Tokes (Palne-Tokes) Søn, opkaldt efter Farfaderen. At Svens Fosterfader virkelig kan have dræbt Kong Harald, er i sig selv ej saa usandsynligt, men hvad der gjør Beretningen mistænkelig, er den umiddelbare Kausalforbindelse, hvori den sættes med Toke Skyttes Bedrifter. Palne-Toke kan saaledes, hvis han skal existere som historisk Person, alene existere som Svens Fosterfader, ej som den berømte Skytte og neppe som Jomsborgs Herre. Mere herom nedenfor.
