Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1018

1000

Magnus Erlingssøn.

desværre ikke til de nærmere Bestemmelser med Hensyn til Nævningsvæsenet ved andre Thing end Gulathinget og Frostathinget; den gamle Eidsivathingslovs Bestemmelse om Thingmændenes Antal for hvert Landskab ere tabte. Man erfarer, at Thingmændenes Antal i tidligere Dage var langt større end senere. Olaf den hellige forordnede 102 fra Hørdafylke, lige saamange fra Ryfylke,80 fra Firdafylke, 64 fra Sygnafylke, 27 fra Egdafylke, tilsammen 375, hvortil kom et ubestemt Antal fra Søndmøre, hvis Forening med de ovenfor nævnte Fylker under eet Hovedthing endnu, som man maa antage, neppe var fuldstændig. Magnus Erlingssøn, eller rettere, som man maa formode, Erling.skakke med de øvrige Deputerede paa Rigsmødet i Bergen 1164, nedsatte Thingmændenes Antal til 246, nemlig 00 fra Hørdafylke, 60 fra Ryfylke, 50 fra Firdafylke, 40 fra Sygnafylke, 20 fra Egdafylke og 16 fra Søndmøre^[1]. Til Frostathing opnævntes fra hvert af de fire indthrøndske Fylker 40 Mænd, og, som det heder, fra hvert af de udthrøndske 60 Mænd, tilsammen 400^[2]. Hverken i Frostathings- eller i Gulathingsloven omtales ved denne Lejlighed, som i de senere Bearbejdelser af samme Love, de øvrige under Loven lydende Landskaber, nemlig Naumdølafylke, Raumsdal og Nordmørafylke samt maaskee Haalogaland for Frostathingets, og Valdres, .Hallingdal, Setersdal samt Otrodalen^[3] (tilsammen det nuværende Robygdelag) for Gulathingets Vedkommende, hvilket synes at vise, at Indbyggerne af disse Landskaber have maattet finde sig i de Foranstaltninger, Hovedfylkernes Nevndarmænd vedtoge, med mindre man kan antage, hvad der i sig selv ej er saa usandsynligt, at de unævnte Landskaber have været regnede ind under de opregnede, og deeltaget med dem i at sende Nevndarmænd, saaledes f. Ex. Valdres med Sogn, Hallingdal med Hardanger og Setersdal samt Otrodal med Agder. Hvad Raumsdal. Naumdølafylke, Nordmørafylke og Haalogaland^[4], eller i det mindste dettes sydlige Deel angaar, bliver denne Formodning næsten til Vished, saaledes at de have deeltaget med de fire udthrøndske Fylker om at sende Thingmænd, eller at de tilsammen have sendt de 80 Mænd (altsaa 20 Mænd), sytti Udthrønderne ifølge det oven anførte havde at vælge flere end disse. Thi det indsees ikke, hvorfor Udthrønderne ellers skulde sende flere end Indthrønderne, og vi have derhos seet Exempler paa, at Mænd, der egentlig boede paa Nordmøre, dog regnedes blandt Udthrønderne^[5].

1. Gulathingslov Cap. 3.
2. Frostathingslov I. 2.
3. Nyere Landslov (af 1274) Thingf. Cap. 2.
4. De „4 Fylker udenfor Agdenes“ omtales udtrykkeligt i Frostathingslov X. 3.
5. Se ovenfor I. 2. S. 301. Hvad der end mere viser, at man og har tænkt