sammen var forbrudt, blev taget under Rettens Varetægt, for siden, naar al derpaa heftende Gjeld var udbetalt, at anvendes til det Offentliges Nytte[1].
Hvorledes Gudsdomme ogsaa anvendtes paa Island, skjønt de ikke omtales i Loven, have vi ovenfor seet Exempel paa[2]. Holmgang anvendtes, efter hvad der ovenfor er viist, ikke længere end til 1010 som Middel til Retstrætters Afgjørelse[3]. At disse derhos, i Særdeleshed naar de gjaldt Bod for Drab eller personlige Fornærmelser, ofte, ja maaskee aller oftest, afgjordes ved Voldgift, og ej sjelden ved den Forurettedes Selvdom, er i det Foregaaende omtalt og oplyst ved hyppige Exempler.
Foruden de her omtalte regelmæssige Thing (skapþing) havde man paa Island endnu et tredie Slags, de saakaldte Leider eller Leidarthing, der holdtes af Goderne strax efter deres Hjemkomst fra Althinget, paa samme Steder, som Vaarthingene, og for de samme Thingalmuer[4]. Her afgjordes dog ingen Retstrætter, men det bekjendtgjordes kun, hvilke Lovsforandringer der vare vedtagne paa Althinget, og hvorledes Aaret, Fest-Dagene og andre kalendariske Merkedage skulde beregnes for det kommende Aar. De ældre norske Love omtale ingen saadanne Thing, derimod paabydes de, skjønt uden at benævnes „Leid“, i Landsloven af 1274[5]. Man maa dog næsten antage, at de ogsaa i ældre Tider have været holdte af Aarmændene eller Lendermændene, og at Lovene kun have tiet om dem, ligesom de tie om saa mange andre vigtige Institutioner, der forudsættes alt for bekjendte til at behøve udtrykkelig Omtale[6].
Om Retsforholdene paa Færøerne og Grønland savne vi nærmere Oplysninger. Grønlands aarlige Hovedthing var paa Garde, s. o. I. 2. S. 705, og ligesom den i Landet gjeldende Lov synes at have været den islandske, saaledes gik det vel ogsaa ved hiint Thing til omtrent som paa Althinget. Vi vide om Færøerne kun, at de havde deres Lagthing i Thorshavn paa Stromø, hvor der i det mindste i senere Tider indfandt sig udnævnte Thingmænd fra
- ↑ Grágás þsk. þ. 42, 48. Arnesens islandske Rettergang. S. 359.
- ↑ Se ovenfor S. 959.
- ↑ Se ovenfor I. 2. S. 145.
- ↑ Graagaas, þingsk. þ. Cap. 41, 59, 61, i Arnesens isl. Rettergang S. 370. Njaals Saga Cap. 110. Ljosvetningasaga Cap. 2. Udførligere Oplysninger om Islands Rettergang findes i de ovenfor anførte Skrifter af Arnesen, og Maneer, især det sidste, der, som det sees, ogsaa vil komme til at omhandle Rettergangen i Norge.
- ↑ Nyere Landslov, I. Cap. 7. Ogsaa i Kjøbstæderne holdtes ifølge den nyere Bylov, I. 8, „Mot“ i samme Øjemed, hvorved dette maatte synes overflødigt i de Byer, der selv havde Lagthing.
- ↑ F. Ex. den særdeles vigtige Bestemmelse, at Lendermænd ei kunde søges for ringere Thing end Fylkesthing, Konger ej for ringere end Lagthing.
