malm (rauði)[1]. Dette hjemme tilvirkede Jern kunde dog neppe være tilstrækkeligt til den overordentlig store Forbrug, deels til Vaaben, deels ogsaa til andre Redskaber, og derfor maa vel en stor Mængde være indført udenlands fra, hovedsagelig forarbejdet. Af ædle Metaller fandtes eller tilvirkedes da ingen i Norge, og de indførtes alle fra fremmede Lande, Guldet sandsynligviis især fra Østen.
Om Folkets daglige Liv og Sysler, om dets sædvanlige Forlystelser, og om Husenes og Gaardenes Indretning, er der allerede ovenfor lejlighedsviis talt. Christendommen og de hyppigere Forbindelser med Udlandet frembragte her gradviis store Forandringer, idet man efterhaanden mere og mere rettede sig efter andre mere forfinede Nationers, især Englændernes, Sædvaner. Saaledes have vi seet, hvorledes de ældgamle Røgstuer paa Olaf kyrres Tid og tildeels efter det af ham givne Exempel ombyttedes med Ovnstuer, forsynede med Gulv og Vinduer, i Førstningen vel kun hos de fornemste og rigeste Mænd, men lidt efter lidt ogsaa hos de Ringere og mindre Bemidlede[2]. I Klædedragt rettede i det mindste de højere Klasser, som det lader, sig paa Olaf kyrres Tid og derefter aldeles efter Udlandets Moder. Det fortælles, som det paa sit Sted er viist, udtrykkeligt, at man under Olaf kyrre klædte sig paa udenlandsk Viis i rige og kostbare Klæder[3]; Magnus Barfod og hans Mænd brugte den skotsk-højlandske Klædedragt, og de med Sigurd Jorsalafarer tilbagevendende Korsfarere, saavel som de mange, der i det 12te Aarhundrede Tid efter anden, maaskee aarligt, besøgte det hellige Land, men om hvilke Historien tier, maa alle have bragt fremmede Klædningsskikke med sig. Kun de ringere Klasser have vel her, som andensteds, holdt ved en simplere, mere gammeldags Dragt. De fornemste Klædningsstykker for Mandfolkene vare Kjortelen (kyrtill) og Buxerne (brœkr), disse sidste af flere Slags Snit, deels længere, deels kortere (hosur) deels videre, deels mere tæt sluttende[4]. Over Kjortelen havde man som oftest en Kappe (yfirhöfn), men af disse brugtes der igjen mange forskjellige Slags, enten kortere, som skikkja, vesl, feldr (egentlig en Feld, men sædvanligviis betegnende en med Pelsverk fodret eller bremmet Kappe), eller sidere, som kápa, slœð-
