fornemste ofte af Silke[1], deels Hatte, rimeligviis bredskyggede, af Filt (þófahöttr).
Ved Kvindernes Dragt synes i ældre Tider og ned i Middelalderen den saakaldte Fald (faldr), en i en høj og lang Spids opgaaende Hue, at have været charakteristisk for Norge, maaskee for hele Norden i Almindelighed. Den omtales allerede i Rigsmaal[2]; den er endnu brugelig paa Island[3], og de Hovedtøjer som bruges af Kvinderne i Normandie, ere omtrent af samme, eller en meget lignende Form. Saavel Mændene som Kvinderne brugte forskjellige Slags Smykker, Mændene dog, som det lader, mindre i de senere Tider. Kjortlerne, Kapperne og Huerne forsynedes med Guldbesætning eller et Slags Galoner (hlað)[4], man brugte, som det saa ofte er omtalt, Armringe og Guldringe, og Kapperne holdtes fast ved smukt udarbejdede Spænder (dálkr). Til Fodbeklædning brugte Mændene sædvanligt, som det synes, i ældre Tider, samt ogsaa senere blandt Almuen, Sko til at binde fast med Remme, og deels om Anklen, deels om Læggen[5] simpelt forarbejdede af ugarvet Læder; Kvinderne synes mere at have haft Halvstøvler (bótar), ofte smukt Udsyede[6].
Om Kunstflid som Næringsvej eller udelukkende Beskjeftigelse for enkelte Mænd eller Klasser af Folket kunde der neppe blive Spørgsmaal, førend Bylivet havde faaet sin fuldstændige Udvikling[7]. Men Kunstfærdighed var i det Hele taget mere udbredt blandt Folket, end i senere Tider, og paa enhver Gaard hjalp man sig i de fleste Stykker selv, uden at endog Huusbonden, han være nok saa rig og fornem, ansaa det under
- ↑ Se ovenfor S. 796.
- ↑ Se ovenfor I. 1. S. 108.
- ↑ Afbildninger deraf findes i E. Olafssøns og B. Povelsens „Rejse paa Island“.
- ↑ Heraf kommer Benævnelsen hlaðbúinn forsynet med Hlad eller Gulgaloner. Ordet „hlað“ udtales nu „La“ ja endog „Lav“, og bruges om mindre kostbare Udsmykninger.
- ↑ Det sidste Slags kaldtes hávir eller upphávir skúar, saadanne havde Sigurd Syr paa, da han gik paa Ageren, se ovenfor I. 2. S. 517, Olaf den helliges Saga Cap. 47, Snorre Cap. 31.
- ↑ Ordet bóti torde maaske være laant fra Udlandet, det er det samme som det franske halte, men bruges dog allerede i Njaals Saga. Biskop Reinald havde og, da han blev hængt 1155, bótar paa Benene, se ovenfor S. 737.
- ↑ I den nyere Bylov af 1276 findes derfor i Byordningen temmelig vidtløftige Opregnelser af de forskjellige Haandverkere, samt Regler for, hvor de skulde have Udsalg.
