og før Krigen paa Sicilien[1]. Hiin Flytning af Jorsalarejsen til efter den siciliske Krig maa følgelig være senere Tiders Verk.
Skaldene, der alle ere samtidige med Hartild, og af hvilke maaskee endog flere have været med ham i Syden, meddele, som vi allerede have seet Prøve paa, yderst faa, men derimod meget nøjagtige og paalidelige Efterretninger. Thjodolf, der siden optræder som hans Hirdskald, fortæller om Krigen i Serkland og Erobringen af de 80 Byer, om den derefter følgende Krig i Sicilien, Kampen med den afrikanske Fyrste, og de l8 fuldstændige Slag, Harald skulde have vundet; han nævner ligeledes om at han gjestede Langobardernes Land eller Italien[2]. Bolverk, hans Broder, taler om at Harald lod sig hverve og derefter hvert Aar var i Krig, om Søslaget, og hvorledes de døde Kroppe dreve ind paa Siciliens Kyst; om Haralds Sørejse til Blaaland eller Ægypten[3]. Illuge Brundølaskald omtaler i almindelige Udtryk, at Harald underkastede Michael de sydlige Lande, og sigter umiskjendeligt til hans Deeltagelse i det italienske Felttog, hvor han siger, at han ofte før Dag forstyrrede Frankernes Fred ved Kvindens By (maaskee en eller anden af de italienske Stæder, der endnu stod under Zoe’s Herredømme)[4]. Kun Stof omtaler Toget til Jorsalaland, Besøget ved Jordan, og Røvernes Ødelæggelse[5]. Ingen af Skaldene nævner et Ord om Kampen ved Thessalonike, uden for saa vidt Thjodolf skulde sigte dertil, hvor han etsteds kalder Harald „Bulgarernes Brænder“[6].
Ved Hjelp af disse Oplysninger kunne vi nu temmelig nøje følge Haralds Skridt efter hans Tilbagekomst fra det langvarige Ophold i Orienten og Pilegrimsrejsen til Jerusalem. Han indtraadte da, som vi have seet, i Væringernes Tal, og ledsagede Georg Maniates, Nordmændenes Gyrge, til Italien og Sicilien. Sandsynligviis er det kun hertil, Thjodolf sigter, naar han fortæller at Harald besøgte Langobardernes Land. Paa dette Tog see vi Harald optræde som Væringernes Anfører. Heraf følger ikke ligefrem, at han var Akoluth, eller Overanfører for det hele Væ-
- ↑ Thjodrek Munk, Cap. 23. Han siger ogsaa kun Hierosolymam profectus est, hvorved maaskee en mindre krigersk Ferd antydes.
- ↑ Harald Haardraades Saga, Cap. 5, Fagrskinna, Cap. 155, 156, Harald Haardraades Saga, Cap. 3.
- ↑ Harald Haardraades Saga, Cap. 3, 5.
- ↑ Harald Haardraades Saga, Cap. 3, 5, Fagrskinna, 155. Illuge var sandsynligviis en Søn af Thord, hvis Fader Thorbjørn i Brynjudal (hvoraf Benævnelsen „Bryndøler“) var Søskendebarn af den med Christendommens Indsørelse paa Island (se I. 2. S. 354) samtidige Gest Oddleifssøn. Landn. II. 25.
- ↑ Harald Haardraades Saga, Cap. 11, Snorre, Cap. 12. Fagrsk., Cap. 159.
- ↑ Harald Haardraades Saga, Cap. 1, Snorre, Cap. 1.
