Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/113

95

Harald Sigurdssøns Bedrifter paa Sicilien.

Hallen, saa de mørke Hjelme komne op af Jorden og hørte deres Krigsraab, bleve de forfærdede, især da det var noget mørkt, saa at man ej tydeligt kunde see hvad der var paa Færde. De styrtede skrigende ud paa Gaden, og sagde at Djævle vare komne op af Jorden og vilde dræbe dem. Forfærdelse udbredte sig til den øvrige Besætning, og de, der satte sig til Modværge, bleve dræbte; andre bade om Skaansel og underkastede sig. Saaledes faldt Borgen i Væringernes Hænder, og disse toge alt det Bytte, de vilde. Harald sagde nu til Gyrge: „vi kunne fare langt, førend vi faa saa meget Gods, som i denne ene Borg, hvilken I vilde forlade; derfor vil jeg allerede nu vælge de tre Kostbarheder efter den sluttede Aftale“. „Vistnok“, sagde Gyrge, „have vi faaet stort Bytte, men jeg tænkte at du ej skulde vælge førend hjemme i Myklegaard, hvilket var meest passende. Harald meente, at han havde gjort sig vel fortjent til det forlangte Valg, da Borgen uden hans Medvirkning vilde have staaet uerobret, og henskød Sagen til de andre Høvdinger. Disse gave ham Medhold. Gyrge sagde, at da de nu havde vundet saa stort Bytte, burde de strax rejse hjem. Men Harald sagde at han endnu ikke havde Lyst til at betale de 120 Merke-r af hvert Skib, førend han havde samlet sig mere Gods. Heri samtykkede den øvrige Hær, og roste meget hans Dygtighed. Gyrge maatte derfor give efter, og de begyndte nu at belejre en anden Borg. Men denne var endnu større og vanskeligere at indtage end den foregaaende. Gyrge sagde at de, overmodige over den sidst vundne Sejr, prøvede et Arbejde som var over deres Kræfter, og at de gjorde bedst i at drage andensteds hen. Harald, som merkede at Gyrge vilde bort, svarede: det er sandt nok, at denne Borg ej kan indtages ved samme List som den forrige, men jeg tror dog nok at vi skulle faa Bugt med den, naar vi kun give lidt Tid; du kan imidlertid gjerne drage bort, om du vil, men jeg vil blive her, da mine Folk ønske at erhverve mere Gods“. „Jeg tror dog neppe“, sagde Gyrge. „at du her vil kunne finde paa noget Raad“. ..Det kommer an paa“, sagde Harald. Gyrge forblev ogsaa, da han dog nødig vilde drage vort med saa lidet Bytte, som det, han hidtil havde faaet. Tæt ved Borgen var der fagre og jevne Sletter, hvorpaa der stod en Deel smukke blomstrende Træer, og dannede en liden Skov. De Smaafugle, der havde deres Rede i Borgen under Tagene, plejede om Dagen at flyve ud til disse Træer for at skaffe sig Føde. Borgens Mænd tænkte sig nok faa sikre bag deres sterke Mure, og udæskede endog haanligt Harald og hans Mænd til at komme og tage deres rige Skatte, Men Harald lod nogle af sine Mænd tage Jordbeg, der fandtes i Nærheden, og ælte det til Liim; dette lod han befeste paa hine Træer, og fik derved fanget en heel Deel af Smaafuglene. Til disse lod han nu fastbinde Spaaner af brændbart Træ, med Vox og Svovel, og sætte Ild derpaa. Da Fuglene nu fløj til deres Re-