særskilt Krigspuds ved en Borg, forskjellig fra den, der indtoges ved den forstilte Begravelse. Væringerne, siges der, holdt efter Haralds Befaling Lege paa Sletten udenfor Borgen, ganske vaabenløse, som om de vilde spotte Forsvarerne. Da dette havde vedvaret en Stund, vilde ogsaa disse vise deres Foragt, og gik uden Vaaben op paa Voldene, medens de lode Portene staa aabne. Da Væringerne saa dette, gik de en Dag til Legen med Vaaben og Hjelme skjulte under deres Kapper og Hatte, og da de havde leget en Stund og merkede at Borgmændene ingen Fare væntede, ilede de pludseligt ind ad Porten, hvor der nu blev en haard Kamp, men hvor Harald-og hans Mænd strax kom de først indtrængende til Hjelp. Disse, hvoriblandt Halldor Snorressøn og Ulf Uspakssøn, syntes at Hjelpen kom noget vel seent, thi de vare allerede blevne saarede, og flere af dem dræbte. Da nu Haralds Merkesmand faldt, og han bad Halldor tage Banneret i hans Sted, skal Halldor i sin Hidsighed have givet det oven anførte, uoverlagte Svar, og det skal ligeledes, som Snorre siger, være ved denne Lejlighed, at han fik hiint Saar i Ansigtet, der, som det udtrykkeligt tilføjes, siden ludede ham alle hans Dage. Endelig fortælles der om den fjerde Borg, der indtoges ved den forstilte Begravelse[1]. Snorre veed altsaa at fortælle om fire Borge og fire Krigspuds, medens de vidtløftigere Kongesagaer kun kjende tre, og Udtoget kun to. Det er dog ikke usandsynligt at Krigspudset med Benene, hvortil han ogsaa henfører Halldor Snorressøns Saar og Ordvexling med Harald, alene skyldes et Forsøg af ham selv paa at forbedre og berigtige den ældste Sagabearbejdelses Fremstilling af Krigspudset med Begravelsen, hvor ogsaa Legene omtales, uden dog at staa i nogen nødvendig Forbindelse med Begravelsen selv, hvorfor de ogsaa ere udeladte saa vel i Udtoget, som i den yngre Sagabearbejdelse.
Hvad nu overhoved alle disse Anekdoter eller Fortællinger angaar, da indeholde de neppe anden historisk Sandhed, end at Harald og Væringerne vare med ved Indtagelsen af de Stæder, der erobredes under Maniakes’s Felttog paa Sicilien, at de udmerkede sig meget, og at blandt andre Halldor Snorressøn ved Stormningen af en saadan By fik et Saar i Ansigtet, hvoraf han siden bar et dybt Ar saa længe han levede. Thi de fortalte Krigspuds ere kun staaende Anekdoter eller Vikingesagn, der endog synes fra umindelige Tider at have tilhørt de nordiske Nationers Sagnkreds, eftersom nogle af dem tillægges andre Helte, baade for og efter Haralds Tid, men som dog alle enten ere Nordboer, eller udlede deres Herkomst fra Norden, eller gribe ind i den nordmanniske Historie. Krigspudset med Fuglene tillægge de russiske Annaler Storfyrstinden Olga eller
- ↑ Snorre, Harald Haardraades Saga, Cap. 6—10.
