vil nedenfor nærmere blive omtalt, hvorledes Halldor Snorressøn, hjemkommen til sin Fædreneø Island, plejede paa Thingene vidtløftigt at fortælle Beretningen om Harald Sigurdssøns Bedrifter, og han har da vist ikke undladt at vise sit Arr, og melde saa vel om Anledningen til at han fik det, som om den Ordvexling, han ved samme Lejlighed havde med Harald. Sagnet herom bar vist ogsaa vedligeholdt sig i hans Æt, og det er vel at merke, at Snorre Sturlassøns Oldemoder var Halldor Snorressøns Datterdatter[1].
Vi erfare altsaa kun heraf, at Harald og Væringerne deeltoge i Erobringen af de 13 Stæder, som Georg Maniakes, ifølge de græske Kilder, skal have erobret paa Sicilien. Dette er ogsaa en ligefrem Følge af, at han var med paa Toget, hvorom der, som vi have seet, ikke er mindste Tvivl. Hvor vidt han ellers handlede saa selvstændigt, som vore Sagaer antyde, eller hvor vidt det endog fornemmelig skyldes hans eller Væringernes Fortjeneste, at nogle af hine Stæder bleve indtagne, er mere end tvivlsomt. Det er Sagaskrivernes Viis, at gjøre sin Helt til Hovedpersonen i de skildrede Begivenheder. Paa samme Maade lader de nordmannisk-italienske Hertugers Sagaskriver, Galfred, Nordmannerne og deres Anførere Thankreds-Sønnerne spille Hovedrollen i denne selvsamme Krig. Han lader Viljam af Hauteville gjøre Udslaget ved Syrakus og senere ved Montepiloso, og lader Nordmannerne alene vinde den afgjørende Sejr ved Traina, medens Grækerne kun nøje sig med at plyndre Lejren[2]. Men da vi nu tillige erfare, at Væringerne og Latinmændene eller Nordmannerne holdt sig sammen, og at der i begge Korps herskede Misfornøjelse med Maniakes’s Egennyttighed, er det i og for sig ikke usandsynligt, at Nordmannerne og Væringerne i Forening have udført flere Bedrifter i denne Krig paa egen Haand, ligesom man kan være forvisset om, at deres Tapperhed og Krigsfærdighed maa have bidraget betydeligt til Grækernes Sejrvindinger.
Det forholder sig, som vi have seet, virkelig saaledes, at Maniakes forlod Sicilien, og rejste hjem til Constantinopel, førend Væringerne, men han rejste hjem som Fange, bagvasket af Stephanos, ikke som Befalingsmand. Hvor længe Harald og Væringerne ere blevne tilbage paa Sici-
- ↑ Se Landn., II. 23. Sturlungasaga, II. 2. (I B. S. 49). Halldors Datter Thorkatla var Moder til Thorgils Gudlaugsdatter, der egtede Gils Snorressøn, og med ham havde Sønnen Thord, Fader til Hvamm-Sturla, Fader til Snorre Sturlassøn.
- ↑ Galfred Malaterra, I. 7. 10. Det er ovenfor I. B. S. 665—671 viist, hvorledes Dudo paa samme Maade lader Gange-Rolf spille Hovedrollen i Foretagender, hvorved han umiskjendeligt kun har indtaget en underordnet Stilling.
