ald havde under hele Krigen i Orienten været med blandt de russiske Hjelpetropper. Det skal nedenfor vises, at Harald, uagtet han var Væring, dog underholdt saa nøje Forbindelser med Russerne, at han af Grækerne upaatvivleligt har været anseet som en Russer. Og kommer nu hertil, at hans Deeltagelse i Hedningeslaget ikke omtales, og som det synes, med Flid forbigaaes af Snorre, medens derimod Skaldene udtrykkelig nævne at han stred mod Frankerne, uden dog at sige at han overvandt dem[1], bliver det dog nok det retteste at antage, at han deeltog i det uheldige Felttog i Italien, medens derimod den hos Kejseren tilbageblevne Væringe-Afdeling kæmpede ved Thessalonike, og oplevede eller rettere troede at opleve hiint Jertegn, som de tillagde St. Olaf, Grækerne derimod St. Demetrius. Da vore Sagabearbejdere kun tænkte sig een Væringe-Afdeling, og Harald som dens stadige Anfører, maatte de ogsaa lade ham deeltage i hiint Slag, saa meget mere som Hartild var den frelsende Helgens Halvbroder.
Haralds og hans Afdelings Tilbagerejse til Grækenland henføres derfor rettest til Tiden strax efter Nederlaget ved Monopolis eller Montepiloso i September 1041, da Grækerne, forjagne fra det faste Land, maatte drage sig tilbage til deres faa faste Stæder, og Væringerne saaledes ikke egentlig havde noget synderligt mere at bestille i Italien. De kunde endda deeltage, og have vist ogsaa deeltaget i det Tog, Kejser Michael kort før sin Død foretog til Bulgarernes Land, for ganske at underkaste sig det. Og saaledes var der lige fuldt Anledning for Harald til at kunne kaldes „Bulgarernes Brænder“.
Paa alle disse Krigstog, lige fra 1032 til 1041, vandt Harald meget Bytte, og erhvervede derved store Rigdomme. Navnlig skal han have vundet en Mængde Guld og Sølv tilligemed flere andre Kostbarheder under sit fleeraarige Ophold i Serkland[2]. Og hvis han, hvad der ifølge det oven anførte er sandsynligt, var med i Udfaldet fra Messina og Plyndringen af Abulafars Lejr, havde han ogsaa Anledning til at faa et rigeligt Maal af alt det Guld og Sølv, de Perler og Ædelstene, som Katakalons Mænd bemægtigede sig og deelte mellem sig i Skjeppeviis. Alt det Bytte, Harald saaledes vandt, og som han ikke netop behøvede til sit og sine Mænds Underhold, sendte han ved paalidelige Bud i Forvaring til Kong
- ↑ I det oven anførte Vers af Illuge (Harald Haardraades Saga, Cap. 3) staar der at han ofte „før Dag forstørrede Frankernes Fred“ ved „Kvindens By“. Her sigtes maaskee nærmest til Udfald foretagne fra en af de befæstede, Zoe tilhørende Byer, hvori Grækerne efter deres Nederlag havde indesluttet sig. Det er saameget sandsynligere, som Tillægget gjør Dag“ synes at tyde paa tilsigtede Overrumplinger.
- ↑ Harald Haardraades Saga Cap. 8, Snorre Cap. 5, Fagrsk. Cap. 156.
