hun, da der nu intet havde været til Hinder for at han kunde have faaet Maria, om han havde villet[1].
Udtoget af Kongesagaerne, der maaskee endog følger en ældre Bearbejdelse, stemmer i det hele taget hermed, kun med den væsentlige Forskjel, at der ej tales noget om Gyrge og ikke nævnes et Ord om Kampen med Ormen. Det heder blot at Harald kastedes i Fængsel med Ulf og Halldor, og at Enken, opfordret af St. Olaf, der havde aabenbaret sig for hende i en Drøm, gik om Natten ned til Fængslet og frelste Harald. Om hans natlige .Indbrud i Paladset fortælles der noget nøjere. „Harald“, siges der, „gik strax til Væringernes Stift, saa kaldes de Gaarde, hvori Væringerne ere, bød dem at staa op og væbne sig, og gaa til Kongens (d. e. Kejserens) Palads, hvor han sov. De dræbte nogle Væringer, der holdt Vagt over Kongen, greb denne selv, og udstak begge hans Øjne“. Her anføres, foruden de oven omtalte mere„ der handle om Kejserens Mishandling, ogsaa et merkeligt Halvvers af Valgard, der udtrykkeligt handler om Væringernes Drab. Der slaar: „Du bød, Fyrstesøn, strax at hænge den ene Halvdeel (neml. af Væringerne); I have maget det saaledes, at færre Væringer ere tilbage“. Endelig maa det merkes, at Maria her kaldes Zoes Sønnedatter, ej hendes Systerdatter[2].
Snorre Sturlassøn udelader ogsaa Ormekampen, og kalder Maria Zoes Broderdatter. Han nævner derhos, at Harald ved Tilbagekomsten fra Jorsalaland til Myklegaard fik høre at hans Brodersøn Magnus var bleven Konge i begge Riger. Danmark og Norge, at han derved fik Lyst til at vende tilbage til sin Odel i Norden, og paa Grund deraf opsagde sin Tjeneste hos Grækerkongen, hvorover Zoe blev meget vred og beskyldte ham for at have omgaaets misligt med Kongens Gods, som var vundet i Krigen. Dette samme Tillæg, saa vel som Udsagnet at Maria var Zoes Broderdatter, findes ogsaa i den yngre Bearbejdelse af de udførligere Kongesagaer, som dog ellers stemmer med den ældre[3]. Og i alle Bearbejdelser, ogsaa i Udtoget, tilføjes ved Fortællingen, hvorledes Harald blindede Kejseren, følgende Bemerkning: „I mange Kvæder om Harald er
- ↑ Morkinskinna og Flatøbogen, se Antiquités Russes II. S. 150—56.
- ↑ Fagrskinna, Cap. 160—163. Valgards Halvvers lyder saa: Helmingi bauttu hanga, hilmis kundr, af stundu; skipt hafið þér svá at eptir eru Væringjar færi. Da det strax ovenfor netop heder at Harald begav sig til Væringernes Kvarteer eller „Skift“ (Excubita, se ovenfor S. 55) er det ej usandsynligt at Sagabearbejderen har forklaret Verkets „skipt hafið þér“ ej som „I have skiftet, maget det saa“ o. s. v., men „I have sat eder i Besiddelse af Excubita saaledes at der ere færre Væringer tilbage.“.
- ↑ Snorre Harald Haardraades Saga, Cap. 13—15. Harald Haardraades Saga i Fornm. Sögur VI. Cap. 11—15.
