Magnus vovede ikke at beholde ham i Nidaros, men sendte ham til en Lendermand paa Oplandene (Orke- eller Gauldalen?), hvor han kunde være i Sikkerhed for Harald. Denne fordrede Boder for den dræbte Hirdmand, og da Magnus negtede at betale nogen Bod, eftersom Hirdmanden selv var Skyld i sin Død, begav Harald sig med 60Mand lige op til den Gaard paa Oplandene, hvor Reidar var sendt hen. Her fordrede han ham udleveret, men Lendermanden havde lukket ham inde i et Udhuus, og sagde at han ikke var der. Dette nyttede dog intet, thi da den underlige Reidar hørte at Harald var kommen, dundrede og stormede han saaledes paa Døren, at Lendermanden maatte slippe ham ud, hvorefter han styrtede lige hen til Kongen, anraabte ham om Tilgivelse, tilbød ham sin Tjeneste, og bad ham ikke forsmaa en Gave, nemlig et Sviin af Sølv, som han selv havde forarbejdet i den sidste Tid, for at prøve om det forholdt sig saaledes, som Kong Magnus engang havde sagt, at han af Naturen havde Anlæg til slig Kunstfærdighed. Harald modtog Gaven, beundrede det virkelig smukke Arbejde, og tøvede Reidar sin Tilgivelse; men da han nærmere betragtede Svinet, opdagede han at det forestillede en So med Yvere, og at det altsaa var gjort til hans Forhaanelse, idet det indeholdt en Hentydning til hans Faders, Sigurd Syrs, Tilnavn[1]. Forbitret kastede Harald Svinet bort, og raabte: „alle Trold tage dig, staar op og dræber ham!“ Men Reidar greb Svinet med de Ord: „jeg faar da selv beholde det, siden du kun vil lønne mig ilde for det“, ilede ud af Salen og bort fra Gaarden. Harald og hans Mænd løb ud efter ham, men hindredes af Lendermanden, deres Vert, fra at forfølge ham. Reidar tog Vejen lige ud til Kong Magnus, fortalte ham hvad der var skeet, og viste ham Svinet, hvis smukke Arbejde ogsaa han beundrede, men ytrede tillige sin Ængstelse for, hvorledes det til sidst vilde gaa ham, udsat, som han var for Haralds Forfølgelser. Imidlertid tog han sig fremdeles af ham og skaffede ham helligt tilbage til Island, saa at han undgik Haralds Hevn. Men at Harald ærgrede sig derover, og at dette end mere bidrog til at fjerne Kongerne fra hinanden, kan man være forvisset om[2].
Under Kongernes Ophold i Nidaros fik de et Besøg af den berømte islandske Skald Arnor, en Søn af den tidligere omtalte Skald Thord Kolbeinssøn[3]. Arnor havde længere Tid opholdt sig hos Thorfinn Jarl paa Orknø, og digtet et Kvad om ham, hvorfor han sædvanligviis kaldes Arnor Jarlaskald. Han havde ogsaa digtet et Kvad om hver af Kongerne, og
