haft den. De fandt det heller ikke raadeligt for Ragnvald at begynde Krig med Thorfinn, der kunde opstille Krigere fra Katanes, meget af Skotland, Syderøerne, og en Trediedeel af Orknøerne, medens han selv alene kunde skaffe Folk fra de to Trediedele af Øerne. Etikette foreslog derfor at man skulde see til at faa et Forlig istand, og at Ragnvald i det Øjemed skulde tilbyde Thorfinn Halvdelen af Øerne. Da Ragnvald saa, hvor uenige de vare, sagde han at heller end strax at slutte et saadant Forlig om at dele Riget, vilde han forlade det før en Tid, og søge Hjelp hos sin Fostbroder Kong Magnus. Denne Beslutning udførte han ogsaa strax, drog over til Norge, og begav sig til Magnus, som da maa være kommen ganske nylig fra Danmark (Høsten 1045). Ragnvald fortalte Magnus, hvorledes Sagerne stode mellem ham og Thorfinn. Magnus viste Ragnvald al mulig Velvilje, bad ham at opholde sig hos ham saa længe han vilde, og tilbød at give ham saa stort Len, at han deraf godt kunde underholde sig selv og sine Mænd. Men Ragnvald vilde intet høre om at opgive sine Besiddelser: han bad kun om Hjelp til at forsvare dem mod Thorfinn. Magnus føjede ham heri, og gav ham en Deel Ledings-Tropper. Han gav ham ogsaa en Hilsen og Brev under sit Indsegl til Kalf Arnessøn, hvori han lovede denne Landsvist i Norge, Tilbagegivelsen af alle hans Ejendomme, og sit Venskab oven i Kjøbet, øm han vilde understøtte Ragnvald mod Thorfinn. Ragnvalds Ophold i Norge var kun kort: saa snart Magnus havde opfyldt hans Bøn, sejlede han atter vester, landede ved Hjaltland, hvor han og samlede Folk til sig, og begav sig derfra til Orknøerne. Her stevnede han ligeledes sine Venner til sig, og med sin saaledes forsterkede Hær styrede han over mod Katanes, hvor Thorfinn imidlertid var kommen med de Skarer, han havde samlet i Skotland og Sydrøerne. Ragnvald Jarl lod sig det vare magtpaaliggende, jo før jo heller at sende Kongens Brev og Budskab til Kalf Arnessøn, og denne laante, som det syntes, villigt Øre dertil. Saa snart Thorfinn fik høre at Ragnvald var kommen til Øerne, og vilde gjeste Katanes, sejlede han ham strax imøde med sin Flaade. Denne bestod af 60, men for det meste smaa Skibe; Ragnvald havde derimod, da han stak ud i Petlandsfjorden, 30 store Skibe. Jarlerne mødtes ved Raudabjarg, sandsynligviis det nuværende Oldhead, sydligst paa Ragnvaldsø[1]. Fra begge Sider angreb man hinanden med den største Heftig-
- ↑ Raudabjarg (Rødbjergene) have nogle antaget for Dunnet Head i Katanes ved Indløbet til Thursobugten. Men det maa være at søge paa Orknø-Siden, eftersom det udtrykkeligt siges at Thorfinn kom mod Ragnvald, just som denne kom til Pettlandsfjorden, og at Thorfinn, strax efter Slaget, lod søge efter Flygtningerne omkring paa alle Øer. Man kunde maaske ogsaa tænke paa Sydspidsen af Waas eller Vaagaland, men herfra var det dog
